Indboforsikringen – en vigtig forsikring
En familie- eller indboforsikring hjælper dig i tilfælde af, at du får ødelagt eller stjålet noget i dit hjem. Desuden indeholder den også en ansvarsforsikring, hvis nogen i husholdningen kommer til et gøre fysisk skade på andres indbo eller ejendom.
For langt de fleste danskere er indboforsikringen dermed en helt essentiel forsikring, der trods lille variation i dækningen, oftest har store prisforskelle.
Tjek din indboforsikring her – få 3 tilbud
Forsikringsportalen kan hjælpe dig med at få 3 gode og uforpligtende tilbud på din indboforsikring – helt gratis.
- Udfyld en formular og få 3 konkurrencedygtige tilbud – og spar penge på din forsikring hvert eneste år.
- Lad flere selskaber kæmpe om dine forsikringer
- Det er nemt – gratis og uden forpligtelser.
Indboforsikring
Selvom der kan være små variationer, dækker indboforsikringen som udgangspunkt ofte det samme. Ifølge Forbrugerrådet Tænk Penge, der har lavet en gennemgang af dækningen hos 9 af de største forsikringsselskaber (82% af markedet), skal man helt ned i detaljerne før at de adskiller sig fra hinanden. Tænk Penge anbefaler derfor, at man som forbruger går efter prisen, når man skal vælge mellem de forskellige familie-og indboforsikringer. Hos Forsikringsportalen anbefaler vi dog altid, at man tjekker forsikringsvilkårene igennem, og sikre sig, at man har den fornødne dækning som passer til ens individuelle behov.
Vær opmærksom på, at visse selskaber kalder deres indboforsikring for familieforsikring, hvorfor disse to ”pakkeløsninger” dækker over de samme produkter.
Se herunder hvad der typisk er med i grunddækningen af dit indbo, og hvad du typisk kan vælge som tilvalgsdækninger.
Hvad dækker en indboforsikring ?
En indboforsikring er en ”pakkeløsning”, der omfatter en række forskellige dækninger, der kan sikre dig mod indbrud, skader osv. Helt grundlæggende sikrer indboforsikringen at du kan få en kontakt erstatning hvis du mister dine ejendele (indbo), hvis du laver skade på andre (ansvarsforsikring), eller hvis får brug juridisk hjælp i forbindelse med en retssag (retshjælpsforsikring). Indboforsikringer kan dog variere i dækninger, og derfor er det en god idé at tjekke hvilke dækninger der er for nogle af de nedenstående eksempler. Det vil fremgå af de forsikringsbetingelser som selskaberne referer til i deres forsikringstilbud.
Brandforsikring
Dækker dit indbo i tilfælde af brand, direkte lynnedslag, eller som følge af pludselig tilsodning.
El-skader
Dækker el-skader på dit indbo som følge af kortslutning, induktion og overspænding.
Væskelæk
Dækker hvis du oplever pludselig udstrømning af vand og lignende fra installationer. Dette kan f.eks. være læk fra radiatorer, kedler eller vandhaner.
Hærværk
Dækker hærværk forvoldt på dit indbo som befinder sig i eller ved din helårsbolig, som følge af skader forvoldt med vilje og i en ond hensigt.
Tyveri
Dækker tyveri af dit indbo fra forsvarligt aflåst bygning eller lokale, herunder gælder også aflåste biler, campingvogne, telte og både, hvis et voldeligt opbrud kan konstateres. Tyverisikringen dækker oftest også tricktyveri, røveri og overfald, samt cykeltyveri af en aflåst cykel med stelnummer.
Storm & nedbør
Dækker skader på dit indbo som følge af storm eller nedbør. F.eks. hvis vandet ikke ikke kan få afløb, hvor det normalt plejer at få afløb og som til følge deraf har lavet en eller flere skader på dit indbo. Bemærk dog, at skader på dit hus skal dækkes af en husforsikring og ikke din indboforsikring.
Frostskader
Dækker dig, i tilfælde af, at du oplever skader som følge af tilfældig strømafbrydelse i køle- og dybfrostanlægget.
Færdselsuheld
Dækker skader på dit indbo, hvis du er ude for et færdselsuheld. F.eks. ved påkørsel, sammenstød eller hvis du vælter.
Retshjælp
Retshjælpsforsikringen dækker udgifter til sagsomkostninger ved visse private retstvister. Dette kan f.eks. være hvis du bliver sagsøgt i forbindelse med en erstatningssag eller nabostrid.
Krisehjælp
Dækker psykologisk krisehjælp i tilfælde af, at du har været involveret i en alvorlig hændelse såsom en brandskade hvor involverede har været i overhængene fare.
Identitetstyveri
Dækker dig i tilfælde af, at en person får fat i dine personline oplysninger og udnytter dem til f.eks. at søge kredit eller købe og bestille varer i dit navn.
Genhusning
Dækker merudgifter til redning, bevaring og flytteudgifter ved skader på dit indbo, samt rimelige udgifter til genhusning, hvis helårsboligen er blevet ubeboelig.
Ansvarsforsikring
Dækker skader du forvolder på andre, eller andres ting, i tilfælde af at du ikke har handlet forsætligt.
Tilvalgsdækninger til indboforsikring
Nedenfor er listet en række tilvalgsdækninger til indboforsikringen. Tilvalgsdækningerne vil hos nogle forsikringsselskaber forekomme som en integreret del af grunddækningen, mens de hos andre vil være et tilvalg.
Sanitetsforsikring
Dækker glas og sanitet der er monteret som bygningsdele. F.eks. WC-kumme, bideter, håndvask, og badekar og glaskeramiske kogeplader.
Pludselig skade
Pludselig skader dækker skader som er opstået pludseligt. Det vil sige at skaden skal være en uventet og uforudselig. F.eks. hvis et udstikkende søn ødelægger din nye dyre jakke.
Elektroniskskade
Dækker pludselig skader på elektroniske apparater. Det vil sige at skaden skal være en uventet og uforudselig, og må dermed ikke være sket over et tidsrum.
Udvidet cykeldækning
Har du en cykel af høj værdi, vil den i mange tilfælde ikke være dækket af grunddækningen. Du kan derfor oftest tegne en speciel forsikring, som gælder ekstra dyre cykler.
Rejseforsikring (Verden)
Dækker dig og din husstand på rejser i hele verden. Dette kan f.eks. være hvis ved ødelagte rejsedage, hjemkaldelse, rejseafbrydelse, erstatningsrejse, erstatningsbil, ferieboligsikring og sygebehandling.
Rejseforsikring (EU)
Dækker dig og din husstand på rejser inden for EU og EØS. Dette kan f.eks. være hvis ved ødelagte rejsedage, hjemkaldelse, rejseafbrydelse, erstatningsrejse, erstatningsbil, ferieboligsikring og sygebehandling.
Afbestillingsforsikring
I tilfælde af, at du har bestilt en årsrejseforsikring, kan du tilkøbe en afbestillingsforsikring, som kan bruges i tilfælde af, at du eller en i din hustand bliver akut syg og ikke kan rejse.
Wind- & kitesurfer
Dækker skader på udstyr til windsurfing, kitesurfing, kano eller kajak. Dækningsummen kan dog varierer og det er derfor vigtigt at tjekke op på, om dit udstyr er inden for forsikringsselskabets værdi.
Hvad betyder det at være ”underforsikret” på indboforsikringen ?
Når du tegner en indboforsikring, skal du samtidigt vælge din indbosum.
Denne sum dækker over værdien af alt dit indbo. Det gælder alt lige fra tæpper, ovne, planter, fjernsyn og så videre. Værdien (den totale sum) dækker dermed hvad det ville koste at dække alt indboet i dit hjem, hvis det hele skulle ødelægges ved brand – og ikke kun de værdier som eventuelt skulle blive stjålet eller skadet.
Indbosummen er også med til at bestemme prisen for din forsikring, og har dermed en betydning for hvad din årlige præmie kommer til at ligge på. Jo højere din indbosum er, desto dyrere bliver det at tegne din indboforsikring. Selvom det derfor kan være fristene at vælge en lav forsikringssum, kan det dog ende med at have store konsekvenser hvis du er underforsikret.
Hvis du for eksempel får stjålet for 50.000, men en taksator kommer ud og ser at du har en masse dyre møbler stående, vil forsikringsselskabet sørge for, at alle dine værdier bliver værdisat – Dette gælder alt indbo, hvad enten du har købt eller arvet det. Skulle det vise sig, at du har møbler for 400.000 kroner, men kun har en indbosum til 200.000 kroner betyder det dermed, at du er 50% underforsikret. Så i stedet for at få dækket det fulde beløb på 50.000 kroner, ender du i stedet med kun at få halvdelen udbetalt – nemlig 25.000 kroner.
Som forbruger er det til enhver tid dit ansvar at have den korrekte forsikringssum. Så det er en god idé at tjekke op på, om du stadig har han rigtige sum, hvis ikke du har ændret den i mange år.
Vær opmærksom på storm og vandskader
En af de områder, hvor der kan være forskel hos de forskellige forsikringsselskaber på indboforsikringen, er ved storm og vandskader. Det er derfor værd at være særligt opmærksom på dette, når du skal sammenligne dækningen de forsikringstilbud du har indhentet. Især de seneste år har mange danskere været ramt af voldsomme skybrud, som har ført til skadet indbo som følge af oversvømmede kældre eller vandskader fra loftet.
Dækningen kommer dog i høj grad an på, om man som forsikringstager kunne have forudset vejret og nået at tage forbehold for uvejret, for på den måde at forhindre skader på dit indbo. Dertil er selvrisikoen på skader opstået som følge af storm og vandskader også meget forskellig. Hos Forsikringsportalen anbefaler vi derfor, at du altid nærlæser hvordan du er dækket, så du ikke står med et stort økonomisk tab hvis uheldet skulle være ude.