Forsikringsportalen Blog https://www.forsikringsportalen.dk/ da_DK Forsikringsportalen Blog Wed, 15 Aug 2018 12:05:13 +0200 Wed, 15 Aug 2018 12:05:13 +0200 Forsikringsportalen news-25 Thu, 05 Apr 2018 13:21:14 +0200 Prioriter dine behov få den bedste forsikringsløsning https://www.forsikringsportalen.dk/blog/prioriter-dine-behov-faa-den-bedste-forsikringsloesning/ En god forsikringsløsning er den som passer til netop dine behov - og som kommer til den rette pris og med den rette dækning. Det bedste værktøj til at opnå dette mål, er ved at prioritere de behov du har. For nyligt delte en af vores læsere sin historie med os – og den vil vi gerne dele med alle jer. For godt 1 år siden, havde personen havde skiftet sine forsikringer til den absolut billigste løsning. Da uheldet så ramte i form at at personens bil blev påkørt, så blev prisen pludseligt det dobbelte af den tidligere forsikringsløsning. Årsagen var, at dækningen i den nye (og billigere) forsikring var noget mere sparsom – og selvrisikoen var også højere. Dermed røg besparelsen på skiftet af selskab også i samme åndedræt.

Desværre er dette ikke den eneste historie vi er faldet over, og derfor går vi lidt i dybden med balancegangen mellem en god pris og den rigtige dækning – samt hvordan dine prioriteter kan hjælpe dig til at få den rette forsikringsløsning. Hos Forsikringsportalen ønsker vi at hjælpe alle vores brugere med at få den rette forsikringsløsning. Om det så er hos dit nuværende selskab eller et nyt – så er vores vigtigste opgave at sikre, at alle har de værktøjer der skal til for, at sikre sig at løsningen passer i både pris og behov. Dermed vil vi også gerne udfordre jer på spørgsmål om den billigste løsning altid er den bedste!

Mange studier har vist, at når man som forbruger har visse usikkerheder omkring kvaliteten af et produkt, så antager vi ofte at en højere pris indikerer en bedre kvalitet. Dette er dog ikke nødvendigvis den samme historie når vi taler om forsikringer.

Når du modtager tilbud på dine forsikringer, så er det vigtigt at huske på, at du både skal kigge nærmere på prisen – men lige så vigtigt, at du får kigget på det der står med småt; dækningen! Kigger vi som eksempel på bilforsikring, så kan det være, at du blot søger det absolutte minimum i forsikringen – altså det som loven foreskriver at du skal have i din bilforsikring. Hvis du her får tilbud hvor prisen varierer meget, så ville du formentligt være tilbøjelig til at vælge den billigste, ikke sandt? Man kunne i hvert fald spørge til hvorfor du nogensinde skulle vælge den dyreste? Måske har det noget at gøre med tidligere oplevelser?

Nu kan du tænke over dine kørevaner. Kører du mest inde i byen, hvor det kan være svært at parkere tæt på andre biler? Kort sagt; hvad er dine prioriteter på dette område? Her har de stor indflydelse på om du ønsker den billigste pris (måske fordi du sjældent kører i befærdede områder), eller om du ønsker den absolut stærkste og mest omfattende dækning.

Det kan være svært at forholde sig til alle disse inputs. Derfor vil jeg gerne dele min egen erfaring på området. Jeg har kun det i min bilforsikring som loven foreskriver jeg skal have. Ydermere har jeg dækning af skader på mine vinduer i bilen, samt påkørsel af dyr. Årsagen til dette er, at jeg ofte kører på landet og i skovområder, hvor det godt kan ske, at et dådyr eller lignende hopper ud på vejen foran bilen. Derfor er min overordnede prioritet, at få den billigste pris, da de skader jeg ellers kunne være forsikret imod, ikke er noget jeg anser som værende særligt presserende for mig. Omvendt har jeg også nogle i min omgangskreds, som har en fuld dækning og højere pris, fordi de prioriterer risikoen for skader meget højt – eksempelvis hvis de kører i byen, og ejer en forholdsvist dyr bil.

I en af mine forrige blogs skrev jeg omkring opfattelsen af risici – og her er forsikring et godt eksempel på hvordan disse ting hænger sammen. Det kommer i bund og grund i spil, når du overvejer hvilke behov du har og hvor meget vægt du ligger på forskellige risici. Hvis du som udgangspunkt altid har disse tanker med dig, så hjælper det dig til at vælge den rette forsikringsløsning i den sidste ende.

Jeg vil meget gerne høre fra dig hvis du har nogle lignende oplevelser, når du selv har valgt din forsikringsløsning. Hvad er vigtigt når du skal vælge en forsikring – prisen eller dækningen, eller måske en helt 3. ting? Lad os høre fra dig på vores Facebook side, eller skriv til vores kundeservice så vi kan få dine inputs med os videre – og så andre kan lære af dine erfaringer.

Med venlig hilsen,
Slavica Šuman

]]>
Blog
news-24 Thu, 01 Mar 2018 12:08:00 +0100 Den digitale sikkerhed https://www.forsikringsportalen.dk/blog/den-digitale-sikkerhed/ Har du nogensinde klaget over at have for mange login og adgangskoder at huske på? Altid stigende krav til sikkerheden i vores forskellige login kan medføre, at det hele føles lidt som spild af tid – men er det sandheden? I denne blog kigger vi nærmere på, hvorfor det er vigtigt at udnytte alle de sikkerhedsforanstaltninger som du finder på forskellige hjemmesider.  

Værdien af personlige data nu om dage er enorm, men det er ikke alle som er klar over betydningen. Tager vi et kig på de sociale medier, så et det noget vi benytter i dagligdagen – til stort set alting. Om der deles billeder eller blot holdes kontakt med gamle bekendte, så udgør det hele en risiko. Mange har eks. fået øjnene op for, at det måske ikke er en god ide at dele feriebilleder, da dette også viser indbrudstyvene, at du ikke er hjemme. Andre har ganske enkelt fået stjålet deres identiteter. Disse ting kan opstå, når noget bliver hvermandseje og dagligdag – altså tænker vi mindre over tingene, fordi det er rutine.

Jeg er selv stødt på fænomenet ”Social Engineering” som jeg finder særligt opsigtsvækkende. Hvorfor? Det er her at hackere trykker på den knap – og svaghed, som findes hos alle organisationer (og personer): den menneskelige psykologi. Hackere bruger utrolig meget tid og mange kræfter på at bygge forhold op via en falsk profil. Der kan gå uger, måneder og år hvor hackeren foregiver sig for at være en anden. I denne tid opbygges tillid til andre, blot for at hackeren på et senere tidspunkt kan misbruge profilen til egne formål.

Hvad kan du gøre? Vi anbefaler altid, at du benytter dig af de sikkerhedsforanstaltninger som enhver platform måtte tilbyde – også selvom det virker langhåret at skulle vælge en lang adgangskode og måske sætte 2-faktor verifikation op (eks. at du også modtager en sikkerhedskode via SMS). Det er ofte de ting, som tager kort tid at sætte op, som faktisk giver dig en langt større sikkerhed når du befinder dig i en online verden. Slutteligt er det altid godt at have sin sunde fornuft med sig på turen, og særligt når du deler eventuelle personlige informationer på de sociale medier.

Vores 5 bedste tips til en bedre digital sikkerhed

  • Husk altid at opdatere din(e) enheder med de nyeste versioner af Anti Virus. Windows har et udemærket sikkerhedsnet, men det fungerer kun når du holder dine enheder opdateret.
  • Brug gode passwords til dine forskellige logins. Det kan virke besværligt, at skifte sine adgangskoder, men det er absolut et af de bedste værktøjer til at forblive i sikkerhed! Et godt tip er også, at dine koder er mere end 8 karakterer lange.
  • Beskyt dine persondata, og åben aldrig mails der er sendt uopfordret - særligt ikke hvis de indeholder vedhæftede filer.
  • Benyt ikke åbne trådløse netværk. Her er det meget nemt at komme i problemer, da du ikke ved hvem der står bag - eller hvem der kigger med på linjen.
  • Brug din sunde fornuft. Det er det første - og bedste filter til at sortere i uønskede henvendelser. Hvis du ikke kender personen på Facebook som anmoder om venskab, så klik altid nej tak!

Hvad er dine tanker om den digitale sikkerhed? Føler du dig tryg, og hvad er dine bedste råd til en mere sikker færden på Internettet? Del dine tanker med os, eller send os din historie på vores Facebook side.

Med venlig hilsen,
Slavica Šuman

Omkring forfatteren: Slavica er UX og UI designer, der læser masser af bøger, og af uransagelige årsager elsker julemusik.

Forsikringsportalen hjælper vores brugere med at indhente forsikringstilbud fra flere forskellige selskaber. Vi hjælper hver måned over 3000 danskere med at få tilbud. 

]]>
Blog
news-23 Wed, 28 Feb 2018 12:05:22 +0100 Hvordan opfatter du dine risici? https://www.forsikringsportalen.dk/blog/hvordan-opfatter-du-dine-risici/ Hvorfor er det, at vi opfatter risici forskelligt? Og hvad betyder det for din forsikringsløsning i den sidste ende? I denne blog post lufter vi vores egne tanker omkring opfattelsen af forskellige risici, og hvorfor det kan være umuligt at skære alle over en kam.  

Jeg er en af de typer af mennesker som altid foretrækker at tage min bil på arbejde. Det giver mig en følelse af kontrol og at chancerne for at der sker mig noget formindskes. Jeg kan sågar få kuldegysninger ved tanken om at skulle hoppe på cyklen og køre afsted. Man kunne sige, at jeg ser risikoen for et uheld som værende mindre når jeg selv er i kontrol over min situation (f.eks. når jeg selv kører bil). I videnskabens verden ville dette være kendt som ”urealistisk optimisme”.

Vi mennesker kan godt lide tanken om, at vi har bedre kontrol med tingene end vi egentligt har. Kigger vi på Lotto så finder vi her et stærkt eksempel på netop denne tanke. Det føles som kontrol, når vi selv vælger vores egne tal frem for at få en kupon med tilfældigt udvalgte tal på. Vi føler en emotionel tilknytning til vores valgte numre, og vi forsøger dermed også at finde et logisk mønster i vores valg – en retfærdiggørelse af overhovedet at spille Lotte (som jo handler om held – og kun held).

Har du nogensinde tænkt på hvorfor du vælger at køre i bil (eller på cykel) når der altid er en risiko for at komme ud for en ulykke? Hvorfor tage en tur på ski, eller klatre I snedækkede bjerge hvor risikoen for en lavine eller et fald fra tinderne lurer? Måden hvorpå vi opfatter risici er forskellig fra person til person. Det handler særligt om de erfaringer man selv har gjort sig samt den kultur og det miljø man er omfattet af og vokset op i. Når fordelene vejer tungere end den umiddelbare risiko – eller når vi frivilligt vælger at deltage i aktiviteter omfattet af risici, så tolererer vi betydeligt større risici.

Har du nogensinde været ude for en oplevelse som ændrede dit syn på risikoen ved en bestemt ting eller handling? Eller har du oplevet, at din forsikringsløsning ændrede sig, fordi du selv ændrede opfattelse af nogle risici som ændrede din livsstil? Del dine tanker med os og vores læsere på vores Facebook side.

Med venlig hilsen,
Slavica Šuman

Omkring forfatteren: Slavica er UX og UI designer, der læser masser af bøger, og af uransagelige årsager elsker julemusik.

]]>
Blog
news-22 Wed, 31 Jan 2018 13:41:30 +0100 Fastelavn nærmer sig - Står dit hus tomt? https://www.forsikringsportalen.dk/blog/fastelavn-naermer-sig-staar-dit-hus-tomt/ Det er tid til udklædning og fest - men glem nu ikke nøglerne til huset! Danmark føles sikker, men du kan aldrig være for forsigtig. Mens du er ude, så lusker tyvene rundt i de tomme hjem. Fastelavn betyder fest og farver, men det kan være fatalt at glemme vigtige ting i farten inden du forlader dit hjem - og måske er det slet ikke så svært, at bryde ind i en bolig?

Har du nogensinde låst dig ude af dit eget hjem? Hvis du har, så er du hermed budt velkommen i klubben. Måden det skete for mig – og måske nogen kan relatere til historien – var grundet mine daglige vaner og rutiner. Nogle ting gør du måske så automatisk, at du slet ikke skænker dem en tanke. Et godt eksempel er det evigt tilbagevendende spørgsmål; ”Fik jeg nu låst døren til huset?”.

Min historie er, at jeg altid parkerer min bil i garagen, og trykker på en knap på væggen for at lukke porten til garagen. Det var ikke anderledes den dag, men jeg glemte dog en enkelt ting – jeg manglende nøglerne til hoveddøren. De lå nemlig i min bil, som nu var parkeret i garagen (smart, ikke?).

Jeg tænkte straks; ”Hvordan kommer jeg nu ind i mig hus?”. ”Skal jeg ringe til en låsesmed, eller knuse et vindue?”. Begge forslag var – i mit eget hoved en mulighed da jeg havde en masse ting jeg skulle nå den dag. De ville dog begge koste mig penge. Jeg søgte derfor hjælp i min telefon og på YouTube.

Man skulle tro, at jeg som komplet uerfaren på dette område, hurtigt ville komme i problemer. Det var bare ikke tilfældet! Jeg søgte og fandt flere videoer med en masse tips til hvordan man dirker en lås op. Kort tid efter stod jeg så i entréen i mit hus. Det fik mig dog til at tænke tanken; ”Hvis jeg kan dirke en lås op – hvor let er det så for en professionel indbrudstyv?".


I 2016 blev der rapporteret omkring 60.000 indbrud og 150.000 tyverier – inklusiv 32.000 indbrud og tyverier i huse og lejligheder. Måske du tænker over de bedste muligheder for at beskytte dit eget hjem? Til trods for at det siges, at man ikke kan helgardere sig mod indbrud og tyveri, så kan du altid gøre det langt mindre attraktivt for tyvene overhovedet at gøre et forsøg. Rundt omkring på internettet kan du finde masser af tips og tricks. Her får du de bedste af dem!

  • Undgå høje hegn rundt om din bolig, da de faktisk hjælper tyven med at gemme sig.
  • Installer lys-sensorer der tænder automatisk ved bevægelse omkring boligen.
  • Brug tidsstyrede kontakter så lys, TV og/eller radio tænder og slukker automatisk.
  • Efterlad ikke værdifulde ting hvor alle kan se dem.
  • Sæt neutrale ”sikkerhedsklistermærker” på døren (så kender tyven ikke dit system)

Har du selv oplevet en lignende ”udfordring” i din hverdag?
Så del endelig din oplevelse med os på vores Facebook side!

Med venlig hilsen,
Slavica Šuman

Omkring forfatteren: Slavica er UX og UI designer, der læser masser af bøger, og af uransagelige årsager elsker julemusik.

 

]]>
Blog
news-21 Wed, 31 Jan 2018 12:55:00 +0100 Kundeloyalitet? Kan der være for meget ❤ https://www.forsikringsportalen.dk/blog/kundeloyalitet-kan-der-vaere-for-meget/ At være trofast og loyal kan være dyrt i det lange løb. Når du skifter selskab, kan du faktisk spare penge. Ofte betaler de der er mest loyale den højeste pris.I det seneste stykke tid er jeg dykket ned i mine regninger, og jeg er begyndt at bemærke, at selvom jeg har været en trofast og loyal kunde hos det samme selskab i flere år, så får jeg ikke rigtigt noget "ekstra" ud af det. Det ironiske er, at jeg ofte ser den samme løsning jeg har i reklamerne – men til en meget bedre pris hvis man er en ny kunde. Det fik mig til at tænke på, om det kan findes 'for megen loyalitet'?.Der sker ofte det, at vi ganske enkelt ikke har tiden til at bekymre os om disse ting. Vi er tilfredse med tingene, så længe det kører 'som det skal'. MEN! Nu er det nu på tide, at vi knuser et par hjerter derude. Forestil dig, at nogen viste dig et nemt overblik over, hvor mange penge du kunne spare på et år, og at de sparede kroner kunne betale en del af din planlagte ferie – eller måske hele ferien!  

Hvem ville ikke sige ja til det?

I de senere år er vores udgifter til bolig (elektricitet, varme, reparationer, husleje m.v.) og forsikringer steget eksplosivt. Disse udgifter er for boligen steget med næsten 20% siden 2008. Alt imens, så er de beløb vi bruger til vores fritid, kultur, hygge og rejser langsomt faldet.

Dermed ligner det altså en tendens der betyder, at der bliver mindre til rådighed til de ”sjove” ting i livet, alt imens vores faste udgifter stiger årligt. Netop derfor sidder jeg med en følelse af, at jeg burde få mere ud af, at være en trofast og loyal kunde. Hvad holder mig ellers tilbage fra altid at skifte til den billigste løsning på mine faste udgifter?

Hvad tænker du om dilemmaet hvor loyalitet ikke altid belønnes retmæssigt?
Del dine oplevelser med os på vores Facebook side!

Med venlig hilsen,
Slavica Šuman

Omkring forfatteren: Slavica er UX og UI designer, der læser masser af bøger, og af uransagelige årsager elsker julemusik (hele året rundt!).

]]>
Blog
news-20 Fri, 10 Nov 2017 09:39:12 +0100 DR-magasinet Penge: Sådan sparer du penge på din forsikring! https://www.forsikringsportalen.dk/blog/dr-magasinet-penge-saadan-sparer-du-penge-paa-din-forsikring/ DR har lavet en udsendelse hvor de sætter fokus på forsikringer. I deres søgen efter en billigere forsikring, rådførte de sig hos Forbrugerrådet Tænk og brugte Forsikringsportalen til at sammenligne priser.  

Onsdag d. 1. november sendte DR en udsendelse om, hvordan den almindelige dansker kan spare penge på sine forsikringer.
For at gøre det lettere og mere overskueligt for dig som forbruger, har vi hos Forsikringsportalen samlet disse tips og tricks, så du hurtigt kan  finde en måde at spare penge hvert år.

Sparer jeg penge på samlerabat?

Én af de mest almindelige måder at spare penge på sine forsikringer, er ved at samle dem hos ét forsikringsselskab. De fleste selskaber tilbyder denne såkaldte ”samlerabat” til deres kunder, men spørgsmålet er, om det i virkeligheden kan betale sig.

Lars Baadsgaard fra Forbrugerrådet Tænk forklarer, at man gennem disse samlerabatter kan opnå en årlig besparelse på 200-2000 kr. Dog viser en test, at det i visse tilfælde bedre kan betale sig at tegne de enkelte forsikringer dér, hvor de er billigst. Han mener, at man hellere skal sprede sine forsikringer ud på flere selskaber, fordi samlerabat ofte ikke giver en besparelse.

Forhandling af priser

En anden måde at spare penge på er ved at forhandle sig til en bedre pris hos sit forsikringsselskab. Det kan man bl.a. gøre ved at bruge en sammenligningsportal som f.eks. Forsikringsportalen, fordi man både får sammenlignet prisen og dækningen hos op til tre forskellige forsikringsselskaber. Derefter kontakter man dem og beder dem om at tilbyde deres forsikringer til en fordelagtig pris baseret på priserne hos de konkurrerende selskaber.

Lars Baadsgaard forklarer, at langt størstedelen af de mennesker, der forsøger at forhandle sig til en bedre pris, ender med at spare penge på deres forsikringer. Ved bare at spørge kan man faktisk opnå en besparelse på helt op til 20% om året.

Alternative metoder

I samspil med de ovennævnte metoder, findes der en række alternativer til dig, der er opsat på at spare endnu flere penge.

Visse forsikringsselskaber lader dig eksempelvis spare penge på din bilforsikring, alt efter hvor godt du kører bil. Man får installeret en bestemt type chip i sin bil, som måler på forskellige parametre - bl.a. hvor stærkt du kører og din afstand til bilisten foran dig. Baseret på din kørsel, bliver du tildelt en score, som så påvirker hvor mange penge du kan spare på din bilforsikring.

En anden måde at spare penge på er ved at registrere dit benzinforbrug. Hos et bestemt forsikringsselskab, kan du via deres app tage et billede at benzinmåleren, når du tanker benzin på bilen og alt efter hvor meget du tanker, kan du spare penge på din forsikring. Det giver dig en besparelse på 50 øre pr./l. Dog er der en maxgrænse på 3000 kr. om året.

Enkelte forsikringsselskaber tilbyder også en såkaldt ”byg-selv”-indboforsikring, hvor man selv kan vælge, hvilke specifikke ejendele man vil have forsikret. Denne type forsikring er dog ofte begrænset til computer, tablet, mobiltelefon og cykel, og man skal derfor gøre op med sig selv, om man har for mange dyre ting, til at det kan betale sig at spare de penge.

Hvis du vil se hele udsendelsen fra onsdag d. 1. november, kan du gøre det direkte på DRs hjemmeside ved at klikke her.

Her på Forsikringsportalen kan du hurtigt, nemt og uforpligtende indhente 3 tilbud på forsikring, fra 3 forskellige forsikringsselskaber. Indtast dine oplysninger allerede i dag, og se hvor meget du kan spare.

]]>
news-19 Fri, 06 Oct 2017 15:45:10 +0200 Egen bil eller delebil? https://www.forsikringsportalen.dk/blog/egen-bil-eller-delebil/ Det er dyrt at være bilejer i Danmark. Derfor har Forsikringsportalen samlet en række gode løsninger til dig, der er mere tiltrukket af delebiler eller at betale pr. kørt km. end at eje sin egen bil.  

Egen bil eller delebil?

Som beboer i København eller én af de andre større danske byer, kan det være svært at overbevise sig selv om hvorfor man skal købe sin egen bil. Alt er nærmest i cykelafstand, den offentlige transport fungerer (for det meste) og det er samtidig en ret dyr affære at være bilejer.

Med det in mente, har en række virksomheder gjort det til deres opgave at skabe en ”delekultur” hvor man enten gennem biludlejning hos bestemte firmaer eller privatudlejning, faciliteret af websites og/eller apps, kan leje biler på time- eller dagsbasis.

Det er langt fra en nyhed, men efterhånden som de forskellige muligheder blomstrer op, kan det være svært at overskue hvad der er rigtigt at gøre for én selv og hvad de forskellige services rent faktisk tilbyder.

Derfor har Forsikringsportalen lavet en kort oversigt af nogle af de større virksomheder, så du lettere kan tage en beslutning om hvad der er rigtigt for dig.

DriveNow

DriveNow er en virksomhed, der ejer deres egne biler, som står klar til afhentning rundt omkring i byen. Man tilmelder sig på deres website, betaler 89 kr. i oprettelsesgebyr og derefter er du praktisk talt klar til at køre. De tilbyder oven i købet 30 minutters gratis køretid, første gang du bruger dem. Derefter koster det omtrent 4 kr./min.
Læs mere på deres hjemmeside her.

GreenMobility

GreenMobility benytter sig af lidt samme koncept som DriveNow. Hos dem koster det bare kun 3,50 kr./min. Derudover har man også muligheden for at oprette et abonnement, hvor man for 1.195 kr. om måneden får 45 timers fri kørsel indenfor den zone der er angivet. Det svarer altså til at køre deres biler for kun 0,44 kr./min.
Læs mere på deres hjemmeside her.

GoMore

GoMore har valgt en lidt anden tilgang. Hos dem kan private bilejere stille deres biler til rådighed, så man for et aftalt beløb kan leje deres biler på timebasis, hele dage eller uger. Det er rigtig smart fordi personer uden egen bil, har mulighed for hurtigt at leje en billig bil hvis de skal ud på en længere tur, men det giver samtidig også bilejerne mulighed for at finansiere deres egen bil gennem udlejning.
Læs mere på deres hjemmeside her.

Egen bil

Hvis ingen af de ovennævnte løsninger er noget for dig, er der heldigvis altid muligheden for at man kan købe sin egen bil. Som bilejer er det vigtigt at man tegner den rette forsikring, der passer til ens behov. Det kan Forsikringsportalen heldigvis hjælpe dig med.

Hos os kan du få 3 gratis og uforpligtende tilbud på bilforsikring. Indtast blot dine oplysninger og lad op til 3 forskellige forsikringsselskaber konkurrere om at have netop dig som kunde.

 

]]>
news-18 Fri, 29 Sep 2017 15:07:40 +0200 Vinterdæk - hvornår skal de på? https://www.forsikringsportalen.dk/blog/vinterdaek-hvornaar-skal-de-paa/ Efteråret er for alvor over os og selvom det kan virke tidligt, så er det faktisk en god idé at få styr på vinterdækkene allerede nu.  

Vinterdæk - hvornår skal de på?

Efteråret er for alvor over os og selvom det kan virke tidligt, så er det faktisk en god idé at få styr på vinterdækkene allerede nu. Hvis du ligesom mange andre, ikke har helt styr på hvornår man gerne skal skifte til vinterdæk eller hvorfor man overhovedet gør det, så læs med her.

Hvornår skal jeg skifte til vinterdæk?

Der er som sådan ikke nogen fast skæringsdato for hvornår dækkene skal skiftes, men det er en rigtig god idé, så småt at begynde at holde øje med vejrudsigten nu. Hvis det ser ud til at der kommer slud eller snefald, så er det ved at være tid. I Danmark plejer der først at komme sne fra november måned, så det er nok først deromkring, at dækkene bør blive skiftet.

Hvorfor skal jeg skifte til vinterdæk?

Kort fortalt skal man skifte til vinterdæk, fordi de giver et meget bedre vejgreb når vejene bliver isede eller fyldt med sne. Vejgrebet bliver bedre, risikoen for udskridning bliver mindre og bremselængden reduceres markant når du har vinterdæk på bilen. Selvom vi i Danmark faktisk kun har 4-5 dage hvor vi er helt dækket af sne, er temperaturen ofte nede omkring frysepunktet. Dét, samt morgenrim og fugtighed i luften, gør at vejbanen kan blive ekstremt glat.

Hvad er et vinterdæk?

Vinterdæk er generelt blødere og mere fleksible end sommerdæk, når først det bliver koldt. På den måde bliver vejgrebet en hel del bedre, så risikoen for udskridning og for lang bremselængde bliver reduceret betydeligt. Mønsterdybden på vinterdæk er typisk dybere end på sommerdæk. Færdselsstyrelsen og FDM anbefaler en mønsterdybde på 3,0 mm på sommerdæk og 4,0 mm på vinterdæk.

Hvis du er interesseret i at læse mere om vinterdæk, kan du læse FDMs vinterdæktest 2017 her.

Skulle uheldet dog være ude og er du allerede kommet galt afsted inden du fik skiftet til vinterdæk, kan du finde hjælp her på Forsikringsportalen. Hvis ikke du allerede har den bedste bilforsikring, der kan hjælpe dig i disse tilfælde, så kan vi hjælpe dig. Her kan du modtage 3 gratis og uforpligtende tilbud på forsikring til din bil, fra 3 forskellige forsikringsselskaber. I de fleste tilfælde kan du spare penge ved at samle alle dine forsikringer ét sted, så det kan eksempelvis også være relevant for dig at kigge på husforsikringindboforsikring eller noget helt andet.

]]>
news-17 Tue, 05 Sep 2017 15:24:32 +0200 4 tips til en billigere bilforsikring https://www.forsikringsportalen.dk/blog/4-tips-til-en-billigere-bilforsikring/ Betaler du for meget for din bilforsikring? Forsikringsportalen.dk har samlet 4 tips til hvordan du kan få en billigere bilforsikring. Det kan være svært at vide, hvad man skal være opmærksom på, når man skal finde den rette bilforsikring, men hos Forsikringsportalen.dk vil vi gøre alt hvad vi kan, for at gøre denne proces mere overskuelig.

Måske har du allerede en tilfredsstillende bilforsikring, men mangler en tilsvarende ulykkesforsikring?
Uanset hvilke behov du har, står vi klar til at hjælpe dig.

]]>
news-16 Tue, 15 Aug 2017 13:21:01 +0200 Skybrudsvarsel Danmark https://www.forsikringsportalen.dk/blog/skybrudsvarsel-danmark/ DMI udsendte tirsdag morgen et varsel om skybrud. Her på Forsikringsportalen har vi samlet en håndfuld gode råd til hvad du gør, hvis uheldet er ude.  

Skybrudsvarsel i Danmark

DMI udsendte tirsdag morgen et nyt skybrudsvarsel, der omfatter størstedelen af landet. De skriver at man fra sent i eftermiddag til tidligt på aftenen kan opleve regn eller byger fra sydvest og at der visse steder over Jylland og Fyn kan opstå torden.

De kraftige regn- og tordenbyger kan give nedbør op til 15 mm regn på 30 minutter, men fordi bygerne ikke bevæger sig så hurtigt, kan det give helt op til 24 mm på 6 timer, hvilket er kriteriet for kraftig regn.

På nuværende tidspunkt menes det at regnen primært vil være koncentreret om den vestlige halvdel af landet, og at det endnu ikke vides om det vil ramme den østlige side.

DMI skriver at hvis man i forbindelse med regnen oplever lyn, skal man passe på hvor man færder sig i naturen. De anbefaler at man er opmærksom og at man generelt holder sig indendørs, medmindre man skal noget vigtigt.

Samtidig skriver DMI at så voldsomme skybrud kan medføre fare for lynbrande, nedbrud af elektriske systemer og oversvømmelser. Så hvis man vil være på den sikre side, skal man gerne forsøge at tage sine forholdsregler inden det bliver for sent.

Hvis uheldet er ude

Skulle uheldet dog skulle være ude, har vi her på Forsikringsportalen samlet en række gode råd til hvad man kan gøre efter et skybrud:

  • Begræns skaden, så vidt det er muligt. Sug gerne vandet væk med enten en vandstøvsuger eller en pumpe.
     
  • Brug gummistøvler når du færdes i vandet. Ved et skybrud blandes det nedfaldne regnvand ofte med fækalie- og/eller bakterieholdigt spildevand fra kloakken. Det kan gøre dig syg, hvis vandet kommer i kontakt med en rift eller et sår på huden.
     
  • Meld dine eventuelle skader til dit forsikringsselskab. Bed gerne om praktiske instrukser, f.eks. om du selv skal kontakte et skadeservicefirma eller relevante håndværkere.
     
  • Tag billeder af alle de skader du finder undervejs. De er meget nyttige når du kontakter dit forsikringsselskab og skal bevise omfanget af skaderne.

Skybrud og forsikring

I forbindelse med skybrud, vil størstedelen af dine skader oftest ske på dit hus og det kan derfor være relevant at tale om både husforsikring og indboforsikring. Hvis du er interesseret i at læse mere om disse eller er i tvivl om hvad de dækker, er du meget velkommen til at besøge siderne ved at klikke på de to links ovenover. Har du ikke en forsikring - så kan du med fordel hente tilbud på forsikring

Hvis du har lyst til at vide mere om skybruddet, kan du læse videre på DMIs hjemmeside her.

]]>
news-15 Mon, 24 Nov 2014 16:00:00 +0100 Vær rustet til vinterens udfordringer https://www.forsikringsportalen.dk/blog/vaer-rustet-til-vinterens-udfordringer/ Slud, sne, blæst og frost kan forårsage store skader på dit hus, hvis det er misvedligeholdt eller ikke er blevet forberedt grundigt til vinteren. Oktober og november er sidste udkald for at blive klar. Vær rustet til vinterens udfordringer

Man kan nå et langt stykke ved løbende at vedligeholde sit hus, så små skader ikke pludselig bliver til større og omfattende skader. Det kan nemt gå stærkt i løbet af vinteren, og derfor bør det klares nu. Malerarbejde kan f.eks. ikke klares om vinteren, da de lave temperaturer hindrer maling i at hærde ordentligt, ligesom murer-, tømrer- og kloakarbejde kan blive væsentligt forsinket ved dårligt vejr eller hård frost.

Her er en oversigt over de vigtigste dele af huset, som du bør tjekke inden vinteren sætter ind:

Tag – Tjek for revnede, utætte og løse tagsten samt tagrygningen og alle grater. Tjek desuden vindskeder og sternbrædder.

Skorsten – Har du skorsten, så tjek dens samlinger og overflader. Tjek derudover om der er løse sten, og om toppen sidder fast.

Tagrender, inddækninger og diverse nedløb – Tjek om tagrenderne er tætte og har fald mod nedløbsrøret. Tjek derefter inddækninger og om alle nedløb er samlet korrekt, samt om nedløb sidder ordentligt fast på facaden. Fjern snavs og skidt.

Facader, gavl og sokler – Tjek bræddebeklædning på gavlen, maling på facader og gavle samt vandbræt og metalvandnæser. Undersøg desuden facader og sokkel for revner og afskalninger. Sørg til sidst for at udendørsbelysninger sidder godt fast, og at ventilationshuller i soklen ikke er dækket til.

Vinduer og døre – Tjek alt træværk for råd og svamp, også i vinduer, døre og bundlister. Sørg for at døre og vinduer lukker helt tæt, og om sålbænke under vinduer er intakte. Tjek derudover glaslister på alle vinduer og døre.

Kloak og brønde – Undersøg alle kloakker og brønde og tøm dem eventuelt for slam.

Terræn – Tjek om der er tilstrækkeligt fald på terræn væk fra huset (min. 2% ved faste belægninger, mere ved vegetationsdækkede flader), om der er bagfald på trappetrin og om der er revner i trappen.

Har du styr på alt dette, er der en god sandsynlighed for, at din bolig er i samme gode stand, når foråret atter melder sin ankomst, og samtidig undgår du at gøre brug af din husforsikring.

Som udgangspunkt kan du godt selv klare den normale vedligeholdelse af huset, men ved større og lidt mere omfattende opgaver kan det være nødvendigt med en håndværker. Gør evt. brug af håndværkerfradraget, inden det er for sent.

]]>
Husforsikring Efterår Vinter
news-14 Wed, 28 May 2014 08:19:00 +0200 Undgå indbrud i sommerferien https://www.forsikringsportalen.dk/blog/undgaa-indbrud-i-sommerferien/ Få de bedste tips til, hvordan du undgår at tyven besøger dit hjem, mens du er på sommerferie. Sådan undgår du indbruddet

Det er ikke kun i juletiden, at danskerne særligt plages af indbrud i hjemmet - sommerferien er også højtid for tyveri. Nedenfor får du de bedste tips til, hvordan du kan forebygge indbrud i dit hjem, mens du er på ferie.

10 tips til at undgå indbrud

  1. Få nabohjælp – dine naboer må meget gerne have et vågent øje på boligen
  2. Tænd lys og musik – så ser det ud som om, at der er nogen hjemme
  3. Fjern værdigenstande – sørg for at man ikke kan se noget kostbart gennem vinduerne
  4. Få en alarm – det stresser tyvene og kan virke præventivt
  5. Hav to låse på alle dine ydredøre, tjek listerne på vinduerne og monter gerne låse
  6. Få en sikkerhedsboks – det rygtes, at værdigenstandene er spærret inde
  7. Gør det besværligt – fjern stiger, skovle og lignende potentielle hjælpemidler
  8. Slå ringeklokken fra – det kan så tvivl hos tyven, om der er nogen hjemme eller ej
  9. Gem aldrig en nøgle udenfor din bolig – tyven kender disse ”hemmelige” steder
  10. Brug udendørsbelysning med tænd/sluk-føler – det kan afskrække tyvene

Har du indbrud, er det din indboforsikring der kan hjælpe dig. Læs mere om indboforsikringer her


Del aldrig ferieplaner på sociale medier
Husk desuden ikke at dele dine ferieplaner på de sociale medier, da alle profiler ikke er lige beskyttede, og derved bliver din statusopdatering en invitation til tyven.

Derudover risikerer du, at dit forsikringsselskab ikke vil dække økonomisk, hvis du får indbrud, da en række selskaber klassificerer det som "groft uagtsomt", hvis man deler sine ferieplaner på sociale medier, da potentielle tyve i så fald ved, hvornår ens bolig står tom. Læs derfor dine forsikringsbetingelser igennem, så du kender dit selskabs regler for dækning.

Få et gratis tjek af dine forsikringer her

]]>
Blog Produkter Indboforsikring Husforsikring Sommer
news-13 Tue, 27 May 2014 11:29:00 +0200 Campingvogn – Forsikring og klargøring https://www.forsikringsportalen.dk/blog/campingvogn-forsikring-og-klargoering/ Giv din campingvogn og forsikring et grundigt tjek, så du undgår ubehagelige overraskelser på ferien. Forsikring af campingvognen

Campingsæsonen er skudt i gang efter en lang vinterpause, men før at du begiver dig ud på vejene med din campingvogn, er det en god idé, at du både giver selve vognen og din forsikring et grundigt tjek, så du med ro i maven kan holde en god og velfortjent sommerferie i din campingvogn.

Du skal sikre dig, at du har en trækkrogsdækning via din bils ansvarsforsikring, da denne samtidig omfatter din campingvogn. Hvis den er stationær, skal du dog forsikre den som det.

Det er en rigtig god idé at tegne en kaskoforsikring til din campingvogn, da denne vil dække ved tyveri og parkeringsskader samt skader, der opstår ved hærværk eller brand. Det faste indbo i din campingvogn – såsom køkkengrej og møbler – vil ligeledes være dækket af en kaskoforsikring, hvorimod genstande du selv tager med hjemmefra er dækket af din indboforsikring. Du kan læse mere om Campingvognsforsikring her

Klargøring af campingvognen

Udover at det kan være en god idé at betale et værksted for et eftersyn af campingvognen, er der også en række ting, du selv kan og bør gøre.

Vask campingvognen

Campingvognen skal både gøres rent indvendigt og udvendigt. Indvendigt bør du også gøre spildevands- og toilettanken ren. Hvis der er tegn på fugtskader, er det vigtigt, at du gør det udsatte område grundigt rent. Når campingvognen er ren udvendig, kan du også lettere identificere eventuelle skader.

Eftersyn af udvendige skader og funktioner

Kontroller om der er skader – såsom revner eller buler – på campingvognen. Det er vigtigt at eventuelle skader bliver udbedret, da de på sigt kan skabe fugtskader. Derudover skal du også være opmærksom på, om dækkene viser tegn på mørning, om dæktrykket er korrekt, om lys og lygter virker, om glasset på lygterne er intakt, om støttebenet fungerer og om forteltet er mørnet.

Eftersyn af indvendige funktioner

Tjek om gasslangen viser tegn på mørning og om følgende ting virker: gasblus, varmeanlæg, vandhaner, køleskab, toilet og lamper. Det kan desuden være en god idé at give campingvognen en udluftning.

Få 3 gratis forsikringstilbud

 

]]>
Blog Campingforsikring Forsikring Forår Sommer
news-12 Mon, 28 Apr 2014 15:08:00 +0200 Rejseforsikring er vigtigere end aldrig før https://www.forsikringsportalen.dk/blog/rejseforsikring-er-vigtigere-end-aldrig-foer/ Det kan være godt givet ud at sikre sig selv og sine nærmeste på rejsen, og en god rejseforsikring behøver ikke koste kassen. Rejseforsikringen - Dette skal du huske

Det er vigtigere end aldrig før at se sin rejseforsikring efter i sømmene. Fra 1. august dækker det velkendte gule sygesikringsbevis dig ikke længere i udlandet, hvis du bliver syg eller kommer til skade. Fortvivl dog ej – der er ingen grund til at investere i de dyreste rejseforsikringer. Tests af markedet peger på, at mange af de billige rejseforsikringer også dækker dig godt ind på farten.

Farvel til gratis lægehjælp i EU

Det gule sygesikringsbevis giver ikke længere adgang til gratis lægehjælp, når du opholder dig i Europa. Derfor skal du fra 1. august 2014 medbringe dit blå sygesikringsbevis. Dette dækker dig dog på lige fod med andre borgere i det pågældende land, hvilket betyder, at du i mange tilfælde selv kan komme til at betale dele af behandlingen. Det er kun omkring en fjerdel af EU-landende, der tilbyder gratis lægehjælp og sygehus. Hvis du vil vide mere om hvad, hvor og hvor længe det dækker, læs da mere om det blå sygesikringsbevis her.
 

Spar penge på din rejseforsikring

Efter afskaffelsen af det gule sygesikringsbevis kan det både være sund fornuft at købe en privat rejseforsikring, hvad end du rejser inden for Europas grænser eller uden for. Ifølge Forbrugerrådets blad Tænk Penge er der ingen grund til at købe dyre rejseforsikringer. Her anbefales det, at man undersøger markedet, fordi der kan være mange penge at spare på rejseforsikringer. Tænk Penges undersøgelsen viser, at stort set alle de testede rejseforsikringer dækker de vigtigste forhold, når du rejser, men at prisen kan variere med op til knap 4.000 kr. på den samme rejseforsikring! Læs mere om testen af rejseforsikringer her.

10 gode råd til inden du rejser

Forbrug.dk har lavet en udemærket tjekliste til rejsen. Den hjælper dig til at få styr på de vigtigste forhold, inden du rejser.

  1. Tjek Udenrigsministeriets rejsevejledninger på um.dk for at undersøge, om der er fred og ingen fare i det land, du ønsker at rejse til. Tjek også, hvad Udenrigsministeriet skriver om terrorrisiko på um.dk.
  2. Tjek at passet er i orden. Undersøg før hver rejse, hvilke krav der stilles til passet. USA skærper fx løbende kravene til turisters pas.
  3. Tjek at du har visum, hvis det er et krav. Og også om transitvisum er nødvendigt for lande, du skal passere eller mellemlande i.
  4. Tjek at du har de rette vaccinationer, og at de stadig beskytter. Husk vaccinationsattest.
  5. Hvis du skal medbringe medicin, så tjek om du har brug for et pillepas.
  6. Tjek hvad du må medbringe i håndbagagen i flyet, cph.dk.
  7. Tag kopi af alle vigtige papirer, som fx pas, visum, kreditkort, forsikringspapirer og kørekort. Medbring kopierne på rejsen og skan dem evt. også ind i din e-boks, hvis du har en.
  8. Medbring kopi af de aftaler, du har indgået i forbindelse med rejsen, fx billeje og hotel.
  9. Medbring de nødvendige telefonnumre, så du kan få spærret kreditkort og mobiltelefon, hvis det skulle blive nødvendigt.
  10. Giv oplysninger om din rejse og dine forsikringer til familie eller venner. Lad eventuelt forsikringspapirer ligge fremme, når du rejser, i det tilfælde, at du skulle komme galt af sted.
     

Kilde: forbrug.dk

Du kan få flere gode råd og læse mere om rejseforsikring her

]]>
Blog Rejseforsikring Forbruger fokus
news-11 Mon, 03 Mar 2014 08:00:00 +0100 Hjælp jeg skal købe en bil! https://www.forsikringsportalen.dk/blog/hjaelp-jeg-skal-koebe-en-bil/ Tænk over dine behov og undersøg bil- såvel som forsikringsmarkedet, når du skal købe en bil. Råd til bilkøb

Når du skal have en ny bil, er der en række ting, du bør have styr på i forbindelse med bilkøbet. Et bilkøb er for manges vedkommende lig med glæden over at have fået en ny og flot bil, der bare virker. Men glæden kan hurtigt forvandles til et mareridt, hvis man ikke ser sig for. Dette gælder især også for brugtbilskøb.

 

Hvad er dine behov?

Først og fremmest skal du gøre det klart for dig selv, hvad dine behov er. Er du på udkig efter den praktiske bil i form af en stationcar, der kan rumme barnestole, hund eller diverse udstyr, eller er det den mindre – måske smarte – bil, der mest bruges til at køre til og fra arbejde og nemmere kan parkeres i byen? Skal den køre på benzin eller diesel? Hvis du primært kører korte ture, bør du vælge en benzindrevet bil, og såfremt du kører mange lange ture, kan det være en fordel med en bil på diesel, da det er mere økonomisk. Dog er en diesel bil som regel dyrere i reparation. Skriv eventuelt dine behov ned og overvej, hvilken slags bilmodel, der passer bedst til dig.

Undersøg markedet

Når du har fastsat dine behov for en ny bil, er det vigtigt at undersøge markedet grundigt før, at du går ud og finder drømmebilen. Find ud af hvilket prisleje en ny bil, som opfylder dine behov, ligger i. Gør det nemt for dig selv og brug internettet til at sammenligne forskellige forhandlere forskellige steder i landet. Jo flere biler og jo flere steder du undersøger, des skarpere bliver du til at fastsætte de økonomiske rammer for dit bilkøb.

Ny eller brugt bil?
Om du skal købe en ny eller brugt bil afhænger i første omgang af om dine økonomiske rammer stemmer overens med dit behov for en ny bil. Gør de ikke det, kan man oftest få mere for pengene ved at købe en brugt bil. Ulempen ved en brugt bil er dog, at der som regel ikke længere er fabriksgaranti på bilen, og at der derfor skal påregnes udgifter til reparationer inden for en nærmere fremtid. Har du mulighed for at købe en ny bil, der altid vil have det nyeste sikkerhedsudstyr installeret samt en fabriksgaranti, vil du ret præcist kunne beregne dine udgifter for en årrække. I stedet eksisterer usikkerheden omkring, hvad bilen vil være værd, hvis den en dag skal sælges, da det er svært at forudsige markedet fremadrettet for en ny bil.

9 gode råd ved brugtbilskøb

  1. Tjek bilens papirer - registreringsattest, servicehæfte og eventuel synsrapport
  2. Tjek bilen for restgæld hos "Bilbogen" - oplys stelnummeret
  3. Tag en prøvetur - giv dig god tid til at prøve bilens funktioner
  4. Køb en bil med brugtbilsattest - eller overlad den tekniske test til en fagmand
  5. Køb hos en forhandler - det giver den bedste retssikkerhed
  6. Tænk over dine behov - overvej hvilke krav du stiller til bilens størrelse, udstyr og sikkerhed
  7. Hav styr på økonomien - så du ved, hvad du har råd til
  8. Læs slutsedlen grundigt igennem - det er den bindende købsaftale
  9. Betal ikke forud - og få altid udleveret den originale registreringsattest samtidig med bilen

Kilde: forbrug.dk

Pas på fupsælgere og tjek bilen

Hvor der er penge at hente, er der også fupmagere. Især ved brugtbilsalg over internettet er der registreret flere tilfælde af folk, der er blevet snydt af fupsælgere, der på den ene eller anden måde har virket overbevisende i salget af deres ”bil”. Som hovedregel bør du derfor aldrig give penge i forskud. Du skal først overdrage pengene, når du modtager bilen fysisk. Du bør også altid tjekke om bilen i realiteten er til salg, og om sælgeren også er ejeren af bilen. Dernæst skal du tjekke bilen for restgæld i bilbogen, da du i tilfælde af restgæld vil overtage det ved et køb. Har du fundet frem til en legitim sælger af en bil, er det dernæst vigtigt at få tjekket bilen grundigt. Kør en tur i den og gennemgå bilen for fejl og mangler. Du kan eventuelt få foretaget en brugtbilstest hos FDM for at finde skjulte fejl og mangler, der bør udbedres.

Forsikring af bilen

Så snart du har styr på hvilken bil du har i sinde at købe, skal du beslutte dig for, hvordan du vil forsikre den. Som minimum skal du have den lovpligtige ansvarsforsikring. Hvorvidt du også har brug for en kaskoforsikring afhænger af prisen på den bil, du har købt. Er det en gammel slidt bil kan det sommetider ikke svare sig at købe en kaskoforsikring til den, men denne beslutning skal tages ud fra dine egne behov. Du kan læse mere om bilforsikring her

Ligesom med bilen bør du undersøge markedet grundigt før, at du køber en forsikring. Man ender nemt med en for dyr forsikring, hvis man forhaster sig. Indhent tilbud fra flere forskellige forsikringsselskaber og sammenlign tilbuddene på pris og dækning. Er du i tvivl om, hvilke forsikringer du vil have, kan du tale med selskaberne om, hvad der giver bedst mening i din specifikke situation. Efter ønske kan du således få tilbud på en ansvarsforsikring og en kaskoforsikring samt på en ansvarsforsikring alene og holde udgifterne oppe imod bilens værdi. Overvej også om du også vil tegne tillægsforsikringer såsom føreforsikring, glasforsikring, friskadeforsikring, forsikring mod værdiforringelse, forsikring af ekstraudstyr eller vejhjælp. Dette kan du ligeledes blive rådgivet om af selskaberne således, at du får den rette forsikring til den bedste pris.

Held og lykke med biljagten!

Vil du også have en billig bilforsikring? Prøv vores gratis service og lad flere selskaber kæmpe om dine forsikringer.

Få 3 forskringstilbud

]]>
Blog Bilforsikring Forbruger fokus Forår Sommer
news-10 Tue, 04 Feb 2014 16:37:00 +0100 Spar penge på din rejseforsikring – Undgå dobbeltforsikring https://www.forsikringsportalen.dk/blog/spar-penge-paa-din-rejseforsikring-undgaa-dobbeltforsikring/ Alt for mange danskere har overforsikret sig i forhold til rejser til udlandet – det gælder både rejseforsikring og vejhjælpsforsikring til bilferier. Undgå dobbeltforsikring

Alt for mange danskere har overforsikret sig i forhold til rejser til udlandet – det gælder både rejseforsikring og vejhjælpsforsikring til bilferier. Det er spild af penge at betale for den samme dækning mere end ét sted, og der kan alligevel ikke nydes nogen økonomiske fordele ved uheld, da man kun kan modtage erstatning fra én forsikringsudbyder.

 

Har du to rejseforsikringer uden at vide det?

Vær opmærksom på at du både kan være forsikret via dit forsikringsselskab, rejsebureau og kreditkort - Mastercard eller Eurocard. Derudover hører rejseforsikringen automatisk ind under indboforsikringen hos nogle selskaber. Hvis du vil spare penge, er det derfor en god idé, at du tjekker, at du ikke bruger overflødige penge ved at betale for to rejseforsikringer på samme tid. Find flere gode råd om rejser og rejseforsikringer her >>

 

Bilejere er ofte tredobbelt forsikret på ferien

Hvis du har en kaskoforsikring, er du omfattet SOS Internationals vejhjælpsordning på ferien og behøver derfor ikke en separat vejhjælpsforsikring med dækning i udlandet. Dog er der en tendens til, at flere bilejere også har tegnet en vejhjælpsforsikring hos Dansk Autohjælp, FDM eller Falck. Nogle er yderligere forsikret et tredje sted, nemlig gennem deres bilforhandler, hvis bilen stadig er forholdsvis ny. 

Hvis du ikke har kaskoforsikring, så kan det være en god idé at tegne en separat vejhjælpsforsikring inden, at du tager afsted på ferie. Se forskellige leverandører og gode tilbud her >>

 

Grønt og rødt kort – hvorfor og hvor?

Hvis du har planlagt at tage bilen på ferie, så skal du huske det røde og grønne kort alt efter, hvor du skal hen.

Grønt kort

Det grønne kort, der er et bevis på at din bil er ansvarsforsikret, skal du medbringe, hvis du rejser uden for Europa (dog med undtagelse af EØS-landende). Dette kort skal du bestille hos dit forsikringsselskab – vær opmærksom på at ventetiden kan være op til 6 arbejdsdage; så bestil det i god tid.

Du skal derfor medbringe det grønne kort, hvis du skal køre i: Albanien, Bosnien-Hercegovina, Hviderusland, Iran, Israel, Makedonien, Marokko, Moldavien, Montenegro, Rusland, Serbien, Tunesien, Tyrkiet samt i Ukraine. Derimod kan du medbringe det grønne kort – og nøjes med at printe det selv – hvis du skal til et EU-land eller til Andorra, Island, Kroatien, Norge og Schweiz.

Rødt kort

Det røde kort er ikke et krav, men er en god hjælp at have ved hånden, da SOS Internationals vilkår for dækning i udlandet står i det. De er din kaskoforsikrings alarmcentral, som har åbent hele døgnet alle årets 365 dage.

Se mere om bilforsikring her

Det røde kort dækker i Europa og derudover i Israel, Marokko, Rusland, Tunesien og Tyrkiet. Du kan hente det røde kort her til udskrift eller som app >>

Spar på dine forsikringer: Lad forsikringsportalen indhente 3 forsikringstilbud til dig

Indhent 3 forsikringstilbud

]]>
Blog Rejseforsikring Bilforsikring Efterår Forbruger fokus Forår Sommer Vinter
news-9 Sun, 02 Feb 2014 10:00:00 +0100 Bådsæsonen er startet https://www.forsikringsportalen.dk/blog/baadsaesonen-er-startet/ Bådsæsonen er startet og det er tid til at sætte din båd i vandet, hvis du ikke allerede har gjort det. Dog er der nogle ting som du skal være opmærksomme omkring din bådforsikring. Bådsæson

Bådsæsonen er startet og det er tid til at sætte din båd i vandet, hvis du ikke allerede har gjort det.Dog er der nogle ting som du skal være opmærksomme omkring din bådforsikring.

Forsikringsportalen har snakket med Christine Vu fra Velos insurance Services Ltd. hvad bådejere typisk skal huske at tjekke igennem inden båden kommer i vandet. Hun siger bl.a. ”Vi snakker tit med danske bådejere som ikke er opmærksomme omkring hele deres bådforsikringspolice. Så der er nogle smuthuller som man skal være tage højde for som vi hjælper dem med."

Tjek dit sejlads område 

Christine Vu fra Velos fortæller videre ”f.eks.  Dækning af sejlads område – Ofte er bådejere slet ikke klar over at Bornholm ikke er anset for at være en del af det danske farvande – det tilhører det svenske farvande. Dermed er selvrisikoen  højere udenfor det danske farvande og bliver typisk fordobbelt ved grundstødning.” Så hvis du overvejer at sejle til solskinsøen, så kig lige i din bådforsikringspolice hvad den egentlig omfatter. 

Hvad er din båd værd? 

Andre typiske emner som dukker op ved samtaler med kunder, er bådens værdi. Christine Vu fra Velos siger; “Sørg for at båden ikke er underforsikret eller overforsikret – Man kan spørge sig selv: “Hvad er min båd værd, hvis jeg solgte den imorgen? Mange bådejere glemmer at opdatere deres bådforsikring til den korrekte forsikringssum. Hvis den er underforsikret og skaden er ude, kan forsikringsselskabet udbetale et meget mindre beløb.”

Hvad skal man gøre ved indbrud? 

Det er nærmest blevet en selvfølge at folk tror at ens værdigenstande på båden er en del af ens inboforsikring, men det hænger ikke altid sådan sammen.

Christine Vu fra Velos siger her:Mange bådejere tror at løsøre ombord er en automatisk del af bådforsikringen, men meget af det skal faktisk tilføjes indbosforsikringen som fjernsyn og DVD-afspilleren osv. Derfor er der en folk som bliver overrasket, hvis de får stjålet værdigenstande på deres båd, fordi de tror at de er forsikret af deres bådforsikring. Tjek hvad din bådforsikring egentlig omfatter, fordi det er jo surt at opdage bagefter at man slet ikke var dækket.”   

Når bådsæsonen er overstået  

Det er dejligt at sejle ud i det blå om sommeren, nyde de mange solskinsdage og livet ude på vandet, men når bådsæsonen er ovre, hvordan opbevarer du så din båd? Christine fra Velos forklarer: “Vi oplever ofte en glemsomhed fra danske bådejere omkring “Helårsforsikring”, fordi mange danske bådejere glemmer at tjekke deres klassificering af havneplads samt vilkår og betingelser ved vinteropbevaring. Man kan typisk opbevare ens båd om vinteren ved havnen eller trække den op på land.  Man skal dog huske at læse med småt at de fleste bådforsikringer kan kræve at man har sin båd hevet op på land.” Du kan tjekke med din havneplads, finde en hal eller andre måder at hive båden i land.

Husk at læse hele forsikringspolicen igennem

Der er altid vilkår og betingelser ved alle typer køb, og det er særlig relevant ved bådforsikringer, fordi det handler jo faktisk om hvad den egentlig dækker, hvis uheldet er ude. Alligevel er det ikke alle bådejere som reelt ved hvad der står i selve forsikringspolicen.

Christine Vu fra Velos fortæller: “Vi oplever ofte at folk ikke gider at læse hele deres police grundigt igennem, fordi de syntes at den er for lang og har mange sider at gå igennem. Men vi prøver at fortælle dem, at en tyk police er som regel en rigtig god police, fordi så har bådforsikring en bred dækning indenfor mange relevante områder.” Så find din nuværende forsikringspolice frem og tjek om den er tyk eller tyndt. Hvis den er tynd, så kan det være en indikator på at det er tid til at få gennemgået eller skifte din bådforsikring.

Du kan få gratis tilbud på din bådforsikring her hos Forsikringsportalen.

Forsikringsportalen er en uafhængig forsikringsportal hvor vi arbejder for at Danske forbrugere kan få billigere forsikring og bedre dækninger

]]>
Blog Bådforsikring Forår Sommer
news-8 Fri, 29 Nov 2013 02:00:00 +0100 Er din bolig klar til juletiden? https://www.forsikringsportalen.dk/blog/er-din-bolig-klar-til-juletiden/ Få 10 tips til at undgå indbrud i juletiden og tre simple råd til at undgå at dine juledekorationer bryder ud i lys lue. Undgå juleindbrud

Vi har desværre en kedelig rekord i Danmark på indbrudsområdet. Danskerne er generelt ikke det bedste folkefærd til at sikre deres hjem mod indbrud, og tallet af indbrud er stadig stigende. Statistikken topper blandt andet omkring jul og nytår, hvorfor det især er vigtigt at sætte ind overfor indbrud nu, hvor juletiden står for døren.

10 tips til at undgå indbrud

  1. Få nabohjælp – dine naboer må meget gerne have et vågent øje på boligen
  2. Tænd lys og musik – så ser det ud som om, at der er nogen hjemme
  3. Fjern værdigenstande – sørg for at man ikke kan se noget kostbart gennem vinduerne
  4. Få en alarm – det stresser tyvene og kan virke præventivt
  5. Hav to låse på alle dine ydredøre, tjek listerne på vinduerne og monter gerne låse
  6. Få en sikkerhedsboks – det rygtes, at værdigenstandene er spærret inde
  7. Gør det besværligt – fjern stiger, skovle og lignende potentielle hjælpemidler
  8. Slå ringeklokken fra – det kan så tvivl hos tyven, om der er nogen hjemme eller ej
  9. Gem aldrig en nøgle udenfor din bolig – tyven kender disse ”hemmelige” steder
  10. Brug udendørsbelysning med tænd/sluk-føler – det kan afskrække tyvene

Pas på med levende lys

Stearinlys på juletræet, lys på adventskransen, kalenderlys og lige et par fyrfadslys i vindueskarmen. Juletiden er både højsæson for levende lys og deraf også for brandulykker. Hvert år bryder tusindvis af juledekorationer ud i lys lue. Beredskabsstyrelsen kommer i den forbindelse med tre råd til, hvordan du forebygger julebrande:

3 tips til at forebygge brand

  1. Gå aldrig fra levende lys
  1. Aftal at den der tænder lysene slukker dem igen
  1. Hav altid vand i nærheden

Det kan være en god idé fast at have en forstøverflaske med vand stående i juletiden, som man kan gribe fat i, hvis uheldet skulle være ude.

Lad forsikringsportalen hjælpe dig med at få en billig og god forsikring indhente 3 tilbud på dine forsikringer fra forskellige selskaber, så du kan sammenligne både dækninger og priser.

Indhent 3 forsikringstilbud

]]>
Blog Sommerhusforsikring Indboforsikring Husforsikring Vinter
news-7 Tue, 12 Nov 2013 14:27:00 +0100 Er dit sommerhus sikret for vinteren? https://www.forsikringsportalen.dk/blog/er-dit-sommerhus-sikret-for-vinteren/ Vinteren er så småt ved at være over os og ligeledes er besøgene i sommerhuset aftaget. Undgå sommerhusindbrud om vinteren

Vinteren er så småt ved at være over os og ligeledes er besøgene i sommerhuset aftaget. Det er derfor vigtigt at få sikret sommerhuset på alle måder, så du undgår ubehagelige overraskelser når det igen bliver tid til at tage derhen i weekenden.

Først og fremmest skal det sikres mod vind og vejr og der skal man især gøre følgende: 

  • Tjek din tagkonstruktion
  • Tjek, at tagantenner er ordentligt fastgjort
  • Tjek, at der ikke er løse del ved skorstene
  • Tjek, at der ikke er løse rygsten på tegl- og betontage
  • Fastgør løse tagplader/tagsten
  • Tage af stålkonstruktion, skal være fastgjort sikkert til bygning
  • Overvej om store træer, der står tæt ved dit eller naboens hus, bør fældes
  • Tjek for svampe i jorden omkring de store træer (svarende til træets kroneomkreds), hvilket kan være tegn på råd i træets rødder
  • Fjern rådne eller løstsiddende grene

Efter voldsomt vejr som f.eks. skybrud og storme er det altid en god idé at køre en hurtig tur forbi sommerhuset, eller have aftaler med andre beboere i området om at kigge forbi, for at sikre sig at der ikke er sket skader. Af hensyn til forsikringen er det nemlig vigtigt, at begrænse omfanget af skader så meget som muligt umiddelbart efter skaden er sket.

Derudover bør du også sikre dit sommerhus mod indbrud, da det nu er sæson for indbrud, og det gøres bedst ved at gennemgå huset med tyvens briller på, og ellers følge de gældende råd om sikring af sommerhuset:

  • Fjern det, der frister tyven, f.eks. tv og smykker
  • Brug solide hasper på vinduer og monter dobbeltlås
  • Tilmeld dig nabohjælp
  • Vis tyven, at der ikke er noget at komme efter: Træk gardiner fra og åbn skabe
  • Lås haveredskaber inde
  • Fjern ekstra nøgler, der måtte være gemt ved sommerhuset

Det er i øvrigt altid en god idé med en alarm i sommerhuset, der fås både med fotosensor, udvendig sirene og orange lys og med alarmoverførsel til ejer, naboer eller kontrolcentral, så man hurtigt kan reagere på alarmen.

Desuden er det også muligt at tilkoble fugtmåler eller føler, der kan registrere et sprængt vandrør, ligesom det også er muligt at få tilkoblet en røgdetektor. 

Hvis du vil læse mere om sommerhusforsikring, kan du gøre det her. 

Vil du sikre dig at du har den bedste forsikring til dit sommerhus til den rigtige pris, hjælper vi dig gratis på vej, med at indhente 3 tilbud.

Kilder: www.forsikringogpension.dk, www.politi.dk

Få 3 forsikringstilbud

]]>
Blog Sommerhusforsikring Efterår Vinter
news-6 Mon, 04 Nov 2013 11:14:00 +0100 Nu skal din båd på land https://www.forsikringsportalen.dk/blog/nu-skal-din-baad-paa-land/ Det er snart tid til at tage båden på land. Fredag den 15. november slutter sejlsæsonen for mange lystsejlere og derfor skal lystbåden være oppe af vandet Nu skal din båd på land

Det er snart tid til at tage båden på land. Fredag den 15. november slutter sejlsæsonen for mange lystsejlere og derfor skal lystbåden være oppe af vandet inden denne dato, såfremt du ikke har en udvidet vinterdækning til din bådforsikring. Har du vinterdækning og lader din båd ligge i havnen, skal du sikre dig at havnen er godkendt af dit forsikringsselskab.

Hvis der opstår tvivl omkring din vinterdækning, eller hvis du har problemer med at få båden på land i tide, bør du kontakte dit forsikringsselskab. Det gælder også hvorvidt du kan tillade dig at lade maste forblive påmonteret, eller ej.

Uanset vinterdækning, skal du dog være opmærksom på at skader som følge af is og frost ikke er dækket af kaskoforsikringen, og da den skal ligge på land i 5-6 måneder er der alt mulig grund til at sikre den godt. Læs derfor herunder hvad du bør gøre.

Opbevaring i havnen

Vælger du at lade din båd blive i havnen vinteren over, skal du sikre dig:

  • at dit forsikringsselskab har godkendt den havn, båden ligger i
  • at din forsikring er udvidet til også at dække vinterperioden
  • at du bruger de fortøjninger, der er forsvarlige efter årstiden
  • at du er opmærksom på, at lavvande kan flytte båden, og ved efterfølgende højvande kan båden blive beskadiget
  • at ventiler bliver frostsikret.

Opbevaring på land

Vælger du at hive din båd på land, skal du sikre dig:

  • at bådstativet er velholdt 
  • at toilet og ferskvandssystem tømmes 
  • at bundproppen tages op, så regn- og smeltevand kan løbe ud.

Det er desuden en god idé, at kigge til båden jævnligt i løbet af vinteren. Især bør du kigge til båden efter storme og efter perioder med hård frost.

Kilde: Forsikring og Pension

Få et par gratis tilbud på din bådforsikring her

Forsikringsportalen arbejder for mere gennemsigtighed og billigere forsikringer til danskerne

]]>
Blog Bådforsikring Efterår Vinter
news-5 Mon, 28 Oct 2013 10:11:00 +0100 Stormvarsel https://www.forsikringsportalen.dk/blog/stormvarsel/ Stormen er på vej ind over landet og vi har derfor samlet en liste over hvad du bør gøre før stormen, under stormen og efter stormen, samt hvordan du er dækket. Stormvarsel Oktober 2013

Der er meldt stormvarsel over Danmark. Se Forsikringsportalen.dk's gode råd om hvordan du forbereder dig bedst muligt.

Før stormen:

  • Fjern/fastgør løse genstande uden for huset (Parasol, havemøbler, trampoliner osv.)
  • Luk porte, døre og vinduer
  • Knækkede eller visne grene bør fjernes
  • Ved nybygning e.l. fastgør presenninger, tjek stilladser m.m.
  • Lav evt. aftale med naboer om hjælp, hvis du ikke er hjemme

Under stormen:

  • Forsøg ikke at afdække et skadet tag mens det stormer - det kan være farligt for dig
  • Fjern i stedet indbogenstande, der kan tage skade som følge heraf
  • Ved oversvømmelse (Den jyske vestkyst) bør du redde hvad der kan reddes med det samme
  • Er du i tvivl om hvad du bør gøre, så ring til dit forsikringsselskab
  • Har du brug for akut hjælp ring 112

Efter stormen:

  • Tjek om der er sket skader på dit hus (Tag, ydervægge, tagrender, skorstene, antenner og udestuer)
  • Ved skader bør det udbedres hurtigst muligt før en ny storm rammer

Sådan er du dækket:

  • Husforsikringen dækker skader på dit hus, hvis der f.eks. er skader på dit tag eller hvis kælderen bliver oversvømmet
  • Indboforsikringen dækker kun skader på dine indendørs ejendele
  • Bilforsikringen dækker skader på din bil, hvis du har tegnet en kaskoforsikring
  • Ulykkesforsikringen dækker skader du selv pådrager dig og som forårsager varrige mén

Hvornår har du sidst tjekket dine forsikringer? Lad Forsikringsportalen.dk hjælpe med at indhente 3 gratis forsikringstilbud. Det er gratis, og der er ingen forpligtelse.

Indhent 3 forsikringstilbud

]]>
News Blog Ulykkesforsikring Bådforsikring Bilforsikring Husforsikring Efterår Vinter
news-4 Thu, 10 Oct 2013 08:13:00 +0200 Er dit hus klar til efterårets skybrud? https://www.forsikringsportalen.dk/blog/er-dit-hus-klar-til-efteraarets-skybrud/ Hyppigheden af voldsomme skybrud er steget kraftigt de seneste år, og det resulterer især i mange oversvømmede kældre, da de er særligt udsatte. Udover at vandskader kan være meget ubelejlige, kan det også udarte sig til mere alvorlige problemer såsom skimmelsvamp. Forsikret mod skybrud?


Kun hvert femte danske hus er sikret mod skybrud

Hyppigheden af voldsomme skybrud er steget kraftigt de seneste år, og det resulterer især i mange oversvømmede kældre, da de er særligt udsatte. Udover at vandskader kan være meget ubelejlige, kan det også udarte sig til mere alvorlige problemer såsom skimmelsvamp. Derfor er det en god idé at gøre en ekstra indsats for at sikre boligen mod vandskader.

Kortsigtet og langsigtet forebyggelse

På langt sigt kan du både forebygge vandskader ved at lave tiltag i din kælder og uden for dit hus. Hvis der netop er varslet om skybrud, har vi også en række gode råd til, hvordan du kan forebygge her og nu i din kælder.

Tiltag i kælderen

  • Læg klinkegulv i stedet for trægulv eller laminatgulv
  • Brug murstensvægge eller mulitplader som rumadskillelse i stedet for gipsvægge. Undgå også træbeklædning på væggene
  • Brug reoler af stål til opbevaring
  • Sørg for at furerne om døre og vinduer er tætte
  • Stil dine ting oppe i højde og ikke på gulvet
  • Sørg for at sikre dit gulvafløb og andre kloakinstallationer med højvandsslukke*

*Mange selskaber tilbyder rabat på forsikringspræmien, såfremt der er monteret et godkendt højvandslukke, der bliver regelmæssigt serviceret. Læs mere om de forebyggende muligheder her >>

Tiltag udenfor

  • Flisebelægningen, græsplænen eller terrassen rundt om huset skal have fald, så vandet ledes væk fra huset. Flisebelægning er mest optimal
  • Rens tagrender og tagnedløb (efter løvfald om efteråret)
  • Sørg for kloakken har tilbageløbsstop (konsulter en autoriseret kloakmester)
  • Rens sandfanget i nedløbsbrønden jævnligt
  • Adskil regnvands- og spildevandssystemerne
  • Etabler en faskine der aflaster afløbet og kloaksystemet

Hvis der netop er varslet om skybrud, har vi også en række gode råd til, hvordan du kan begrænse eller undgå eventuelle skader i din kælder.

Tiltag i kælderen - kortsigtet

  • Vær hjemme eller få en til at holde øje med dit hus og din kælder i tilfælde af, at der kommer vand ind og indboet skal reddes
  • Stil mest muligt væk fra kældergulvet og fjern ting, der har betydning for dig
  • Fjern eventuelle løse tæpper
  • Sørg for at alle vinduer og døre er lukkede og er helt tætte
  • Luk ventilationshuller i ydervæggene
  • Tjek at der ikke ligger blade eller andet i tagrender, tagnedløb, nedløbsbrønde og afløbsriste


Hvornår dækker forsikringsselskabet?

Nedbøren skal kunne betegnes som ”voldsomt skybrud” før, at forsikringsselskaberne dækker skaderne. Det er din husforsikring, der dækker skader huset, mens indboforsikringen dækker skader på dine ejendele.

Vær desuden opmærksom på at nogle selskaber ikke dækker ved problemer med husets fundament eller omfangsdræn, kun dækker ved første vandskade, kun dækker op til et vist beløb eller fordyrer din forsikring efter vandskade.

Det er således især vigtigt at forebygge vandskader, hvis du allerede har oplevet en eller ved, at dit hus er i et risikoområde.

Forsikringsportalen hjælper hver eneste måned mange 1000 danskere til en billig forsikring ved at indhente 3 tilbud fra konkurrencedygtige selskaber. Er det tid for dig til at få gennemgået dine forsikringer? Så få da et gratis forsikringstjek

Indhent ForsikringstilbudFå 3 gratis forsikringstilbud

]]>
news-3 Wed, 31 Oct 2012 14:49:00 +0100 Husk det røde kort på bilferie https://www.forsikringsportalen.dk/blog/husk-det-roede-kort-paa-bilferie/ Har du en kaskoforsikring, så er du også automatisk dækket af din bilforsikring med det røde kort. Det røde kort hjælper dig hvis du får problemer i udlandet. Husk det røde kort på bilferien

Har du en kaskoforsikring, så er du også automatisk dækket af din bilforsikring med det røde kort. Det røde kort hjælper dig hvis du får problemer i udlandet.

Bilforsikringen i udlandet

Det er SOS international der håndterer opgaven med at hjælpe danske billister der strander i udlandet med problemer. Men du skal huske at medbringe dit røde SOS kort. Du kan enten selv udskrive kortet og skrive dine informationer ind på det, få forsikringsselskabet til at sende dig det røde kort eller som noget helt nyt bruge de nye apps til både Iphones og Android

Hvis du får en skade, så kan du med dit forsikringsbevis få hjælp til at blive bugseret til et værksted og i nogle tilfælde få hjælp til videre transport såfremt at du ikke kan komme videre. 

Mange er dobbeltforsikret – skal man købe et særskilt abonnement?

En artikel i politiken fortæller at der er mange der er overdækket på dette område. Det kan måske skyldes de meget indviklede regler på området. For har du en kaskoforsikring tilknyttet din bilforsikring så dækker den vejhjælp i udlandet, men ikke i Danmark. Når så f.eks. Falck eller Dansk Autohjælp markedsfører sin vejhjælp med udenlandshjælp, så hjælper det kun de billister der ikke har en kaskoforsikring men blot en ansvarsforsikring til sin bil. Få et godt tilbud på vejhjælp.

Relaterede emner:

På Forsikringsportalen.dk kan du sætte dine forsikringer i udbud hos flere selskaber så du kan få en bedre og billigere forsikring. Bestil 3 gratis tilbud i dag.

Indhent 3 forsikringstilbud

 

]]>
Blog Bilforsikring Sommer
news-2 Thu, 02 Aug 2012 16:09:00 +0200 Hvilke forsikringsselskaber har de gladeste kunder? https://www.forsikringsportalen.dk/blog/hvilke-forsikringsselskaber-har-de-gladeste-kunder/ Billig forsikring er en ting - men forsikringer skal først stå distancen når skaden sker. Se hvilke forsikringsselskaber der har de gladeste kunder Kundetilfredshed i forsikringsselskaberne

Hvordan man måler kundetilfredshed er en videnskab i sig selv, men der findes masser af undersøgelser online hvor man kan sammenligne danske forsikringsselskaber 

Forsikringsbranchens egen måling heder EPSI målingen, og derudover kan man se antallet af klagesager i forsikringsankenævnet. Når man ser på disse tal skal man se på det relative antal klager i forhold til hvor mange kunder forsikringsselskabet har. 

Antallet af klager og medhold er dog kun et udtryk for hvornår sagerne er gået helt i "Hårknude" og derfor ikke nødvendigvis et udtryk for hvordan kundebehandlingen er - her kan man bruge online tjenester som f.eks. trustpilot hvor kunderne selv kan give offentlige karakterer og ratings som kunde i selskabet. 

 

]]>
news-1 Wed, 01 Aug 2012 13:44:00 +0200 At skifte forsikringsselskab er blevet lettere https://www.forsikringsportalen.dk/blog/at-skifte-forsikringsselskab-er-blevet-lettere/ De færreste tænker over forsikringer til dagligt, men det er et af de steder, hvor der kan findes store kontante besparelser. Så let skifter du forsikringsselskab

Forsikringsportalen er ny service der gør op med den gamle tankegang

  • Det skal være lettere af undersøge forsikringspriser
  • Det skal være lettere at sammenligne forsikringspriser
  • Det skal ikke ske på kompromis af kvaliteten
  • Og så gør det jo ikke noget at det er gratis

Det er principperne bag den nye forsikringstjeneste Forsikringsportalen. Efter at have arbejdet mange år i forsikringsbranchen så jeg at der var et behov for en internetbaseret tjeneste der kunne matche brugernes behov, og forsikringsselskaberne ydelser og kompetencer. 

]]>