Vinterdæk – få gode råd og tips
Vinter i Danmark er som regel lig med kulde og glatte veje. Hos Forsikringsportalen anbefaler vi derfor, at du gør din bil vinterklar og skifter fra sommerdæk til vinterdæk, før minusgraderne for alvor rammer Danmark.
Her på Forsikringsportalen har du via vores tilbudsformular mulighed for at modtage 3 knivskarpe forsikringstilbud på bilforsikringer – det er gratis, let og helt uforpligtende!
Tjek din bilforsikring her – få 3 tilbud
Forsikringsportalen kan hjælpe dig med at få 3 gode og uforpligtende tilbud – helt gratis.
- Udfyld en formular og få 3 konkurrencedygtige tilbud – og spar penge på din forsikring hvert eneste år.
- Lad flere selskaber kæmpe om dine forsikringer
- Det er nemt – gratis og uden forpligtelser.
Info om vinter/sommerdæk
Vinterdæk er lavet af blødt gummi med dybere mønster og flere lameller, som gør, at de kan stå langt bedre fast på en isglat vejbane end almindelige sommerdæk. Selvom vinterdæk ikke er lovpligtige og i sig selv ikke garanterer, at du ikke render ind i uheld, så er de betydeligt mere sikre at køre med, når det bliver koldt og iset udenfor.
Sommerdæk egner sig nemlig ikke godt til glat føre, da de giver en længere bremselængde og derfor øger risikoen for alvorlige ulykker for dig og dine medtrafikanter.
Vinterdæk er kun en fordel på isglatte veje
Vinterdæk er altså en rigtig god idé om vinteren, men det skal dog gøres tydeligt, at de kun er en fordel, når der er sne eller is på vejbanen. Nogle er af den opfattelse, at så længe man kører med vinterdæk hele efteråret og vinteren, så er man sikker på at have et godt og solidt greb i vejbanen uanset vejret.
Det forholder sig dog imidlertid ikke sådan, for vinterdæk bremser nemlig kun bedre på sne og is, idet en tør og våd vej egner sig bedre til almindelige sommerdæk. Den danske vinter er samtidig meget uforudsigelig, så det kan være noget af en udfordring at vælge et passende sæt dæk.
Dit område og kørselsbehov afgør dækvalget
Hvorvidt sommerdæk eller vinterdæk er den ideelle løsning for dig som billist, afhænger helt og aldeles af brugen af din bil samt din lokalitet. Hvis du kører langt hver morgen ved steder, hvor der sjældent bliver ryddet sne, så er det meget klogt at investere i et par vinterdæk.
Kører du derimod næsten udelukkende i byen, hvor der stort set altid er ryddet for sne og is, så kan du i de fleste tilfælde sagtens klare dig med almindelige dæk.
Tjek dine vinterdæk
Hvis du vil skifte dine sommerdæk ud med vinterdæk, så er det helt essentielt, at du undersøger dækkenes stand i samme ombæring. Hvis dine dæk således er nedslidte, og du kommer ud for en ulykke, så kan du risikere, at dit forsikringsselskab ikke vil dække din skade.
Ikke nok med at slidte dæk i værste fald kan betyde, at forsikringen ikke er samarbejdsvillig i forbindelse med en trafikulykke, så er de også til stor fare for både dig og andre trafikanter. Du skal derfor sikre dig, at dine vinterdæk minimum har 1,6 millimeter slidbanemønstre.
Husk vinterdæk til skituren
I Danmark er det – som tidligere nævnt – op til en selv at vurdere, hvorvidt kørsel i vintermånederne kræver vinterdæk, om end det dog stadigvæk er den mest hensigtsmæssige og sikre løsning.
Flere steder i Europa er vinterdæk dog lovpligtige, hvorfor det er en god idé at undersøge de forskellige landes særregler, hvis du f.eks. skal på kør-selv-skiferie til Østrig eller Sverige. Er der sne og is på vejbanerne, kan du risikere at få en bøde, hvis ikke din bil kører på vinterdæk. I både Sverige og Tyskland er det lovpligtigt at køre med vinterdæk om vinteren.
Når kulden for alvor bider fra sig i Danmark, så er det altså en god idé at overveje, om vinterdæk ikke giver dig nogle trygge fordele som billist. Tilbage er der vist ikke andet at sige end: Kør forsigtigt, pas på farten og kør hjemmefra i god tid!