Hvordan opfatter du dine risici?

Hvorfor er det, at vi opfatter risici forskelligt? Og hvad betyder det for din forsikringsløsning i den sidste ende? I denne blog post lufter vi vores egne tanker omkring opfattelsen af forskellige risici, og hvorfor det kan være umuligt at skære alle over en kam.

Jeg er en af de typer af mennesker som altid foretrækker at tage min bil på arbejde. Det giver mig en følelse af kontrol og at chancerne for at der sker mig noget formindskes. Jeg kan sågar få kuldegysninger ved tanken om at skulle hoppe på cyklen og køre afsted. Man kunne sige, at jeg ser risikoen for et uheld som værende mindre når jeg selv er i kontrol over min situation (f.eks. når jeg selv kører bil). I videnskabens verden ville dette være kendt som ”urealistisk optimisme”.

Vi mennesker kan godt lide tanken om, at vi har bedre kontrol med tingene end vi egentligt har. Kigger vi på Lotto så finder vi her et stærkt eksempel på netop denne tanke. Det føles som kontrol, når vi selv vælger vores egne tal frem for at få en kupon med tilfældigt udvalgte tal på. Vi føler en emotionel tilknytning til vores valgte numre, og vi forsøger dermed også at finde et logisk mønster i vores valg – en retfærdiggørelse af overhovedet at spille Lotte (som jo handler om held – og kun held).

Har du nogensinde tænkt på hvorfor du vælger at køre i bil (eller på cykel) når der altid er en risiko for at komme ud for en ulykke? Hvorfor tage en tur på ski, eller klatre I snedækkede bjerge hvor risikoen for en lavine eller et fald fra tinderne lurer? Måden hvorpå vi opfatter risici er forskellig fra person til person. Det handler særligt om de erfaringer man selv har gjort sig samt den kultur og det miljø man er omfattet af og vokset op i. Når fordelene vejer tungere end den umiddelbare risiko – eller når vi frivilligt vælger at deltage i aktiviteter omfattet af risici, så tolererer vi betydeligt større risici.

Har du nogensinde været ude for en oplevelse som ændrede dit syn på risikoen ved en bestemt ting eller handling? Eller har du oplevet, at din forsikringsløsning ændrede sig, fordi du selv ændrede opfattelse af nogle risici som ændrede din livsstil? Del dine tanker med os og vores læsere på vores Facebook side.

Med venlig hilsen,
Slavica Šuman

Omkring forfatteren: Slavica er UX og UI designer, der læser masser af bøger, og af uransagelige årsager elsker julemusik.

Kundeloyalitet? Kan der være for meget ❤

At være trofast og loyal kan være dyrt i det lange løb. Når du skifter selskab, kan du faktisk spare penge. Ofte betaler de der er mest loyale den højeste pris.

I det seneste stykke tid er jeg dykket ned i mine regninger, og jeg er begyndt at bemærke, at selvom jeg har været en trofast og loyal kunde hos det samme selskab i flere år, så får jeg ikke rigtigt noget “ekstra” ud af det. Det ironiske er, at jeg ofte ser den samme løsning jeg har i reklamerne – men til en meget bedre pris hvis man er en ny kunde. Det fik mig til at tænke på, om det kan findes ‘for megen loyalitet’?.

Der sker ofte det, at vi ganske enkelt ikke har tiden til at bekymre os om disse ting. Vi er tilfredse med tingene, så længe det kører ‘som det skal’. MEN! Nu er det nu på tide, at vi knuser et par hjerter derude. Forestil dig, at nogen viste dig et nemt overblik over, hvor mange penge du kunne spare på et år, og at de sparede kroner kunne betale en del af din planlagte ferie – eller måske hele ferien!

Hvem ville ikke sige ja til det?

I de senere år er vores udgifter til bolig (elektricitet, varme, reparationer, husleje m.v.) og forsikringer steget eksplosivt. Disse udgifter er for boligen steget med næsten 20% siden 2008. Alt imens, så er de beløb vi bruger til vores fritid, kultur, hygge og rejser langsomt faldet.

Dermed ligner det altså en tendens der betyder, at der bliver mindre til rådighed til de ”sjove” ting i livet, alt imens vores faste udgifter stiger årligt. Netop derfor sidder jeg med en følelse af, at jeg burde få mere ud af, at være en trofast og loyal kunde. Hvad holder mig ellers tilbage fra altid at skifte til den billigste løsning på mine faste udgifter?

Hvad tænker du om dilemmaet hvor loyalitet ikke altid belønnes retmæssigt?
Del dine oplevelser med os på vores Facebook side!

Med venlig hilsen,
Slavica Šuman

Omkring forfatteren: Slavica er UX og UI designer, der læser masser af bøger, og af uransagelige årsager elsker julemusik (hele året rundt!).

Fastelavn nærmer sig – Står dit hus tomt?

Det er tid til udklædning og fest – men glem nu ikke nøglerne til huset! Danmark føles sikker, men du kan aldrig være for forsigtig. Mens du er ude, så lusker tyvene rundt i de tomme hjem. Fastelavn betyder fest og farver, men det kan være fatalt at glemme vigtige ting i farten inden du forlader dit hjem – og måske er det slet ikke så svært, at bryde ind i en bolig?

Har du nogensinde låst dig ude af dit eget hjem? Hvis du har, så er du hermed budt velkommen i klubben. Måden det skete for mig – og måske nogen kan relatere til historien – var grundet mine daglige vaner og rutiner. Nogle ting gør du måske så automatisk, at du slet ikke skænker dem en tanke. Et godt eksempel er det evigt tilbagevendende spørgsmål; ”Fik jeg nu låst døren til huset?”.

Min historie er, at jeg altid parkerer min bil i garagen, og trykker på en knap på væggen for at lukke porten til garagen. Det var ikke anderledes den dag, men jeg glemte dog en enkelt ting – jeg manglende nøglerne til hoveddøren. De lå nemlig i min bil, som nu var parkeret i garagen (smart, ikke?).

Jeg tænkte straks; ”Hvordan kommer jeg nu ind i mig hus?”. ”Skal jeg ringe til en låsesmed, eller knuse et vindue?”. Begge forslag var – i mit eget hoved en mulighed da jeg havde en masse ting jeg skulle nå den dag. De ville dog begge koste mig penge. Jeg søgte derfor hjælp i min telefon og på YouTube.

Man skulle tro, at jeg som komplet uerfaren på dette område, hurtigt ville komme i problemer. Det var bare ikke tilfældet! Jeg søgte og fandt flere videoer med en masse tips til hvordan man dirker en lås op. Kort tid efter stod jeg så i entréen i mit hus. Det fik mig dog til at tænke tanken; ”Hvis jeg kan dirke en lås op – hvor let er det så for en professionel indbrudstyv?”.

I 2016 blev der rapporteret omkring 60.000 indbrud og 150.000 tyverier – inklusiv 32.000 indbrud og tyverier i huse og lejligheder. Måske du tænker over de bedste muligheder for at beskytte dit eget hjem? Til trods for at det siges, at man ikke kan helgardere sig mod indbrud og tyveri, så kan du altid gøre det langt mindre attraktivt for tyvene overhovedet at gøre et forsøg. Rundt omkring på internettet kan du finde masser af tips og tricks. Her får du de bedste af dem!

• Undgå høje hegn rundt om din bolig, da de faktisk hjælper tyven med at gemme sig.
• Installer lys-sensorer der tænder automatisk ved bevægelse omkring boligen.
• Brug tidsstyrede kontakter så lys, TV og/eller radio tænder og slukker automatisk.
• Efterlad ikke værdifulde ting hvor alle kan se dem.
• Sæt neutrale ”sikkerhedsklistermærker” på døren (så kender tyven ikke dit system)

Har du selv oplevet en lignende ”udfordring” i din hverdag?
Så del endelig din oplevelse med os på vores Facebook side!

Med venlig hilsen,
Slavica Šuman

Omkring forfatteren: Slavica er UX og UI designer, der læser masser af bøger, og af uransagelige årsager elsker julemusik.

DR-magasinet Penge: Sådan sparer du penge på din forsikring!

DR har lavet en udsendelse hvor de sætter fokus på forsikringer. I deres søgen efter en billigere forsikring, rådførte de sig hos Forbrugerrådet Tænk og brugte Forsikringsportalen til at sammenligne priser.

Onsdag d. 1. november sendte DR en udsendelse om, hvordan den almindelige dansker kan spare penge på sine forsikringer.
For at gøre det lettere og mere overskueligt for dig som forbruger, har vi hos Forsikringsportalen samlet disse tips og tricks, så du hurtigt kan  finde en måde at spare penge hvert år.

Sparer jeg penge på samlerabat?

Én af de mest almindelige måder at spare penge på sine forsikringer, er ved at samle dem hos ét forsikringsselskab. De fleste selskaber tilbyder denne såkaldte ”samlerabat” til deres kunder, men spørgsmålet er, om det i virkeligheden kan betale sig.

Lars Baadsgaard fra Forbrugerrådet Tænk forklarer, at man gennem disse samlerabatter kan opnå en årlig besparelse på 200-2000 kr. Dog viser en test, at det i visse tilfælde bedre kan betale sig at tegne de enkelte forsikringer dér, hvor de er billigst. Han mener, at man hellere skal sprede sine forsikringer ud på flere selskaber, fordi samlerabat ofte ikke giver en besparelse.

Forhandling af priser

En anden måde at spare penge på er ved at forhandle sig til en bedre pris hos sit forsikringsselskab. Det kan man bl.a. gøre ved at bruge en sammenligningsportal som f.eks. Forsikringsportalen, fordi man både får sammenlignet prisen og dækningen hos op til tre forskellige forsikringsselskaber. Derefter kontakter man dem og beder dem om at tilbyde deres forsikringer til en fordelagtig pris baseret på priserne hos de konkurrerende selskaber.

Lars Baadsgaard forklarer, at langt størstedelen af de mennesker, der forsøger at forhandle sig til en bedre pris, ender med at spare penge på deres forsikringer. Ved bare at spørge kan man faktisk opnå en besparelse på helt op til 20% om året.

Alternative metoder

I samspil med de ovennævnte metoder, findes der en række alternativer til dig, der er opsat på at spare endnu flere penge.

Visse forsikringsselskaber lader dig eksempelvis spare penge på din bilforsikring, alt efter hvor godt du kører bil. Man får installeret en bestemt type chip i sin bil, som måler på forskellige parametre – bl.a. hvor stærkt du kører og din afstand til bilisten foran dig. Baseret på din kørsel, bliver du tildelt en score, som så påvirker hvor mange penge du kan spare på din bilforsikring.

En anden måde at spare penge på er ved at registrere dit benzinforbrug. Hos et bestemt forsikringsselskab, kan du via deres app tage et billede at benzinmåleren, når du tanker benzin på bilen og alt efter hvor meget du tanker, kan du spare penge på din forsikring. Det giver dig en besparelse på 50 øre pr./l. Dog er der en maxgrænse på 3000 kr. om året.

Enkelte forsikringsselskaber tilbyder også en såkaldt ”byg-selv”-indboforsikring, hvor man selv kan vælge, hvilke specifikke ejendele man vil have forsikret. Denne type forsikring er dog ofte begrænset til computer, tablet, mobiltelefon og cykel, og man skal derfor gøre op med sig selv, om man har for mange dyre ting, til at det kan betale sig at spare de penge.

Hvis du vil se hele udsendelsen fra onsdag d. 1. november, kan du gøre det direkte på DRs hjemmeside ved at klikke her.

Her på Forsikringsportalen kan du hurtigt, nemt og uforpligtende indhente 3 tilbud på forsikring, fra 3 forskellige forsikringsselskaber. Indtast dine oplysninger allerede i dag, og se hvor meget du kan spare.

Egen bil eller delebil?

Det er dyrt at være bilejer i Danmark. Derfor har Forsikringsportalen samlet en række gode løsninger til dig, der er mere tiltrukket af delebiler eller at betale pr. kørt km. end at eje sin egen bil.

Egen bil eller delebil?

Som beboer i København eller én af de andre større danske byer, kan det være svært at overbevise sig selv om hvorfor man skal købe sin egen bil. Alt er nærmest i cykelafstand, den offentlige transport fungerer (for det meste) og det er samtidig en ret dyr affære at være bilejer.

Med det in mente, har en række virksomheder gjort det til deres opgave at skabe en ”delekultur” hvor man enten gennem biludlejning hos bestemte firmaer eller privatudlejning, faciliteret af websites og/eller apps, kan leje biler på time- eller dagsbasis.

Det er langt fra en nyhed, men efterhånden som de forskellige muligheder blomstrer op, kan det være svært at overskue hvad der er rigtigt at gøre for én selv og hvad de forskellige services rent faktisk tilbyder.

Derfor har Forsikringsportalen lavet en kort oversigt af nogle af de større virksomheder, så du lettere kan tage en beslutning om hvad der er rigtigt for dig.

DriveNow

DriveNow er en virksomhed, der ejer deres egne biler, som står klar til afhentning rundt omkring i byen. Man tilmelder sig på deres website, betaler 89 kr. i oprettelsesgebyr og derefter er du praktisk talt klar til at køre. De tilbyder oven i købet 30 minutters gratis køretid, første gang du bruger dem. Derefter koster det omtrent 4 kr./min.
Læs mere på deres hjemmeside her.

GreenMobility

GreenMobility benytter sig af lidt samme koncept som DriveNow. Hos dem koster det bare kun 3,50 kr./min. Derudover har man også muligheden for at oprette et abonnement, hvor man for 1.195 kr. om måneden får 45 timers fri kørsel indenfor den zone der er angivet. Det svarer altså til at køre deres biler for kun 0,44 kr./min.
Læs mere på deres hjemmeside her.

GoMore

GoMore har valgt en lidt anden tilgang. Hos dem kan private bilejere stille deres biler til rådighed, så man for et aftalt beløb kan leje deres biler på timebasis, hele dage eller uger. Det er rigtig smart fordi personer uden egen bil, har mulighed for hurtigt at leje en billig bil hvis de skal ud på en længere tur, men det giver samtidig også bilejerne mulighed for at finansiere deres egen bil gennem udlejning.
Læs mere på deres hjemmeside her.

Egen bil

Hvis ingen af de ovennævnte løsninger er noget for dig, er der heldigvis altid muligheden for at man kan købe sin egen bil. Som bilejer er det vigtigt at man tegner den rette forsikring, der passer til ens behov. Det kan Forsikringsportalen heldigvis hjælpe dig med.

Hos os kan du få 3 gratis og uforpligtende tilbud på bilforsikring. Indtast blot dine oplysninger og lad op til 3 forskellige forsikringsselskaber konkurrere om at have netop dig som kunde.

Vinterdæk – hvornår skal de på?

Efteråret er for alvor over os og selvom det kan virke tidligt, så er det faktisk en god idé at få styr på vinterdækkene allerede nu.

Efteråret er for alvor over os og selvom det kan virke tidligt, så er det faktisk en god idé at få styr på vinterdækkene allerede nu. Hvis du ligesom mange andre, ikke har helt styr på hvornår man gerne skal skifte til vinterdæk eller hvorfor man overhovedet gør det, så læs med her.

Hvornår skal jeg skifte til vinterdæk?

Der er som sådan ikke nogen fast skæringsdato for hvornår dækkene skal skiftes, men det er en rigtig god idé, så småt at begynde at holde øje med vejrudsigten nu. Hvis det ser ud til at der kommer slud eller snefald, så er det ved at være tid. I Danmark plejer der først at komme sne fra november måned, så det er nok først deromkring, at dækkene bør blive skiftet.

Hvorfor skal jeg skifte til vinterdæk?

Kort fortalt skal man skifte til vinterdæk, fordi de giver et meget bedre vejgreb når vejene bliver isede eller fyldt med sne. Vejgrebet bliver bedre, risikoen for udskridning bliver mindre og bremselængden reduceres markant når du har vinterdæk på bilen. Selvom vi i Danmark faktisk kun har 4-5 dage hvor vi er helt dækket af sne, er temperaturen ofte nede omkring frysepunktet. Dét, samt morgenrim og fugtighed i luften, gør at vejbanen kan blive ekstremt glat.

Hvad er et vinterdæk?

Vinterdæk er generelt blødere og mere fleksible end sommerdæk, når først det bliver koldt. På den måde bliver vejgrebet en hel del bedre, så risikoen for udskridning og for lang bremselængde bliver reduceret betydeligt. Mønsterdybden på vinterdæk er typisk dybere end på sommerdæk. Færdselsstyrelsen og FDM anbefaler en mønsterdybde på 3,0 mm på sommerdæk og 4,0 mm på vinterdæk.

Skulle uheldet dog være ude og er du allerede kommet galt afsted inden du fik skiftet til vinterdæk, kan du finde hjælp her på Forsikringsportalen. Hvis ikke du allerede har den bedste bilforsikring, der kan hjælpe dig i disse tilfælde, så kan vi hjælpe dig. Her kan du modtage 3 gratis og uforpligtende tilbud på forsikring til din bil, fra 3 forskellige forsikringsselskaber. I de fleste tilfælde kan du spare penge ved at samle alle dine forsikringer ét sted, så det kan eksempelvis også være relevant for dig at kigge på husforsikring, indboforsikring eller noget helt andet.