Skal du flytte hjemmefra?
Det er et stort skridt at forlade de trygge rammer hos mor og far og flytte ind hos sig selv. Der er rigtig mange ting, man skal have styr på, og det er ikke usædvanligt, at et område som forsikring ikke har været et talt emne i forbindelse med selve flytningen. Selv om forsikring nok ikke er det allermest spændende at snakke om, så er det alligevel en ret så god idé at have styr på den, hvis der skulle ske noget med dig selv eller dine ejendele.
På Forsikringsportalen vil vi derfor gerne klæde dig på til at flytte hjemmefra – ikke alene forsikringsmæssigt, men også med generelle råd og advarsler mod faldgruber, når du skal flytte væk fra mor og far.
Tjek din forsikring her – få 3 tilbud
Forsikringsportalen kan hjælpe dig med at få 3 gode og uforpligtende tilbud – helt gratis.
- Udfyld en formular og få 3 konkurrencedygtige tilbud – og spar penge på din forsikring hvert eneste år.
- Lad flere selskaber kæmpe om dine forsikringer
- Det er nemt – gratis og uden forpligtelser.
Tjekliske til når du flytter
Bolig
Før du begiver dig ud i at finde en bolig, skal du gøre op, hvor meget du har til rådighed hver måned, og hvor meget du skal bruge til mad og lommepenge. Hvis du udelukkende skal leve af din SU, skal du finde en månedlig leje, der ligger et godt stykke under de 3.000 kroner. Arbejder du ved siden af dine studier, kan det godt lade sig gøre at have en lejlighed med månedlige udgifter, der ligger noget højere end de 3.000 kroner.
Det kan være rigtig svært at få fat på en lejlighed, der lever op til alle dine krav. Efterspørgslen er nemlig – især i storbyerne – enorm stor, men du kan blive skrevet op til en lejlighed i en af landets mange boligforeninger. Her kan ventetiden dog være rigtig lang – medmindre du er villig til at bo et stykke væk fra centrum. Løsningen på dette kan være at søge et kollegieværelse eller en ungdomsbolig, hvor der typisk ikke er andre udgifter ud over lejen. Denne mulighed er ideel, så længe du er under uddannelse – både videregående og ungdomsuddannelser.
Budget
Før du flytter ind, er det også en rigtig god idé at lave et budget over dine udgifter og indtægter. Du skal her være opmærksom på, at parametre som el og vand er meget omkostningskrævende – en pludselig regning på disser kanter kan nemt koste hele den kommende ferie eller den nye iPad. Løsningen på det er altså at føre regnskab, så du ikke pludselig står uden penge til de daglige, faste udgifter. Hvis du samtidig gerne vil spare på de faste udgifter som f.eks. mad, er det en god idé at tjekke tilbudsaviserne for gode tilbud hver uge. Her kan der nemlig være rigtig mange penge at spare, hvis du er tålmodig og aldrig køber ind, når du er sulten.
Forsikringer
Et af de allervigtigste punkter, når du flytter hjemmefra, er altså forsikring. Hvis du er under 21 år og skal bo alene, dækker dine forældres indboforsikring stadigvæk. Hvis du er fyldt 21, skal du dog selv sørge for at have en indboforsikring, der dækker brand og tyveri og samtidig indeholder en ansvarsforsikring. Hvis du er over 18 år, skal du også overveje, om du vil investere i en ulykkesforsikring, der sikrer dig en økonomisk kompensation, hvis du skulle komme ud for en alvorlig ulykke med varigt mén til følge. Planlægger du at rejse kan du desuden få en rejseforsikring i forbindelse med din indboforsikring. Overvejer du at anskaffe dig et kæledyr, til at holde dig med selskab, skal du overveje om du har brug for en dyreforsikring.
Der er altså mange ting, du skal have styr på, når du skal flytte hjemmefra. Men når tingene endelig er faldet på plads, er der kun tilbage at nyde dit nye hjem – med hårdt arbejde og tålmodighed skal det nok komme til at fungere optimalt.